Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stockholmsfareren. 405
Hans Smyg.
Ja, seer du, hendes Gaard strøg med i Onsdags som Deel i
Kautionen for min sal. Fader; og samme Dag — jovist veed
du det?
Oluf og Horn.
Nei, nei! Samme Dag
Hans Smyg.
Ja samme Dag blev hun syg, og
Oluf og Horn.
Og . ?
Hans Smyg
Og har ikke reist sig siden.
W iUI (Kaster sig paa en Stol dybt bedrøvet).
Gaa! gaa! Lad mig ene. (For sig seiv). O, hun har aldrig be
breidet mig — (hulker).
Hans Smyg.
Men hun er jo ikke død endnu? Det gaaer ikke saa hurtigt
med hende som med min Far. Hvem skulde troet at det var
saa hurtigt bestilt med ham?
Horn (fører ham ved Kraven til Døren).
Hør gaa nu. Vi ville være ene.
Hans Smyg.
Nei, Gudsdød! Jeg har et til. Hvor skal jeg faae mig en Bryst
naal til Vækkerøbal hos Baronen?
Horn.
Ud ! (Støder ham ud). Saaledes ere de. (siaaer Armen om oiuf). Vi ere
ene, ene i Verden. Du har jo ofte ønsket dig det, du, som har
ingen Smerte for dig selv.
(Teppet falder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
