Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.60
William.
Men du har jo Børn, Gamle?
Gl. John.
Aa ja, som man tåger det.Nei
William.
Det var dog det du vilde sagt. (Letter paa hans Jomfru). Alligevel, det
er for tungt Arbeide for din Alder.
Gl. John.
Vist, Sir — engang behøvede jeg det ikke; thi jeg var rig,
ikke paa Penge ; men rig i mine tre Sønner, og da Lairden, den
gode Ralph Campbell, lod mig beholde min Forpagtning.
Lorden.
Tys! hvad! Jeg synes at kjende ham.
s
Gl. John.
Men han følger de rige Herrers Skik i England og Irland at
reise og aldrig at see til sine egne. Han skal nu være — ja
Gud veed hvor; men neppe havde han tiltraadt sin sidste Reise,
før hans Forvalter drog al Forpagtningen under Godset, og
gjorde os derved alle brødløse. Min Ven, Forpagteren James,
satte sig først ned her, og jeg boede under hans Tag, indtil
Forvalteren ogsaa fik Klo i ham og ødelagde Resten for at drive
ham og os, de Sidste, til Amerika.
Lorden.
Ha!
Flora.
James? 0 Gud! min Fader .
Lorden.
Stille, Barn! lad os høre!
William. (Heftig).
Men dine Sønner, dine Sønner . . ?
Gl. John.
Ak, alt havde været godt, dersom de .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
