Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.14
med uafhængig Kraft hvor bedst ham synes,
at ligne sit og Alles Udspring.
Den Ret er Børas Ret, at hvert Barn
afbilder Faderens Dyd og Kraft i sin
Charakters Farveskjær. Vi ere Alle
Guds Børn, ifra den Førstefødte, som
engang i ældste Tid laae svøbt, men nu
og gjennem Evighed for sine Søskende
har Rang, fordi han bærer klarest alt
sin Faders Træk i moden Skjønhed,
til Yngste, som, af Sandsers Duft hendysset,
i Græsset dier Livet übevidst
uformelig end og sløv, knap meer
end varmet Jordklump, meer ulig sit Ophav,
end Foster timegammelt er sin Fader.
Og Aanders Arveret er den, at Hver
skal mod sit Ophavs Guddom nærme sig
ad selvbrudt Vei, paa uafhængig Flugt
igjennem Evigheden. Deraf, Phuniel,
den Selvbevidsthed som med raske Drag
paa Aandens Indres Baggrund, paa dens Ro’es
udspændte Marmorflade maler af
Den Salighed, som er hans Fantasis
og Hjertes eiendommelige Digt.
P h u n-A b i r i e 1.
Bedst troer jeg Vanvid vilde digte.
Det Luefarver har, Indbildningskraft.
Og ene Vanvid og Alviisdom
tør Tvivlens Tænder ikke gnage.
Hvis da jeg kunde, hvis det ei en Grif
i Støvet lænket var, jeg Vanvid løsslap.
Thi snart det rev mig hen paa vinget Smiil
til hvert et Maal, jeg tænkte mig, det rakte
mig med Triumfens Latter sønderplukket
hver Gaade, som jeg pegte paa; og naar,
med kroget Gisning paa, det medede
i Verdensdybet, flux det ud blev kastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
