Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.322
Jesus.
0 jeg har ei
glemt hvor tidt vor fromme Tro
i Olivnens Bladeraslen
Engles Bifaldsjubl fornam,
naar de hørte, at vor Ungdom
Mandens Alvor blev, naar sammen
vi om Frelsen talte.
Johannes.
Ak!
Jesus.
Din Alvorlighed sig undrer
ved mit Aasyns aabne Fryd;
Thi da sidst vi talte sammen,
vore unge Hjerter luktes
krampefast ved Jordens Jammer.
Ve, at Du mig ei forstaaer!
Eller kunne Seirens Fremglimt,
Helligaandens Straaleglands
ei fra Letsinds malte Dunster
skilnes i mit Aasyns Træk?
Jeg til Ørknen vandred jo,
mig ved svundne Aldres Viisdom
ud til Frelsens Værk at ruste.
Jeg til Livet skulde gaaet
med dit Kummerblik tilbage,
hvis ei i min Eensomhed
Frelsens Tanke modnet var.
Derfor, se, mit Aasyn er dens
Sejersglands og modne Rødme,
blanken Salve, hvormed Gud
salved mig da Aanden sved
i mit Hjerte Frelsernavnet.
Johannes. (knælende)
0 min Herre og min Mester!
0, Messias, mig tilgiv!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
