Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 27
ligegyldig, have ikke undladt i Anmasselsens eller Lavsindets
Sprog at prædike, deels vor Literaturs provincielle Afhængighed
af den danske, deels at de ganske ere Eet, dels at vor Literatur,
om vi skulde have nogen, er af en Usselhed, der maa lade os
rødme, og foretrække at skyde den ind under den store Classe
af Maadeligt, som den danske Literatur ogsaa omfatter. Om
disse Sidste end havde Medhold i Sandheden, geraadede det
dem ikke til Ære med slige Haansord at nedkue — og det
Fædrelandets begyndende Literatur; men da det er den uret
færdigste Usandhed, som taler igjennem dem, saa bliver det
vederstyggeligt Forræderie. Thi et Lands, og det Fædrelandets,
aandige Ære og Selvstændighed er et Klenod, der kan sættes
ved Siden af de Friheder og Statsindretninger, som maae være
det hellige, og som udgjøre dets politiske Ære og Selvstændig
hed. Betragte vi nemlig vor Literatur i Forhold til Folkemæng
den og det Hovedkrav, dennes Tilvæxt siden Frihedens Gjenop
rettelse har havt og nødvendigen har maattet have paa at give
Opmærksomheden og de almene Kræfter Retningen mod det
Physiske, mod Næringsveiene, mod Forsørgelsen af disse til
strømmende Hundredetusinder — da maa vi tilstaae, at vor
ungdommelige Literatur har udviklet sig i en Rigdom og For
skjellighed, der er overraskende. At sammenligne den med
Londons, fordi denne Stad og Norge omtrent tæller ligemange
Indbyggere, vil ikke gaae an, da London ogsaa er den hele stor
britaniske Literaturs lige uhyre Hovedstad; men den skal i For
hold taale Sammenligning med ethvert Lands, dersom man tåger
Folkemængden til Maalestok.
Da det digterske Genie er mere uafhængigt, tilfældigt og
afsondret, saa vil man ikke efter dets Frembringelser sikkert
kunne slutte sig til et Folks Dannelsestrin. Om vore er det dog
sagt med Sandhed, at kun borgerlig Fattigdom er deres værste
Hindring, og at den matte danske Skjønvidenskabelighed, om
den end i Oehlenschlæger har hævet sig lidt over det Middel
maadige, mindst med Føie kan see ned paa den. Efter de reent
videnskabelige Frembringelser er det kun, at et Folks Dannelses
trin kan bedømmes med Sikkerhed, og at man kan anvise det
sin Plads i Culturens almindelige Rangliste, medens Poesien,
efter sit eiendommelige Væsen, har sin særegne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
