Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker70
sagde Fuldmægtigen. — „Jeg troer vi kan høre Ulen af Ungerne
heelt hid."
MMon det ikke var Vinden? Det snoer stærkt" — sagde Exe
cutionskarlen.
Eller Ulvene?" — sagde Procuratoren.
Nei, det var nok Ungerne" — sagde Fuldmægtigen. Se her
— Beis og dobbelt Mariage!"
„Spillet har jeg" — sagde Procuratoren.
Dersom Nogen vil vide, hvorledes Christen holdt ud paa
Fjeldet den følgende Nat og siden: da gik det nok an, efterat
han havde faaet gjort sig et Hie, skjøndt ikke bedre end de
vilde Dyrs, men bygget som deres bag en Fjeldvæg, nedrodet
tildeels i Jorden, tækt med Bar, Qvister og Mose. Men der fik
han ikke Lov at sidde. Og havde ikke Høiesteret (om hvis Ret
færdighed der ikke er nogen Tvivi) i Sagen med hans Naboe,
der drev ham saavidt, udrustet Herremanden med al Myndig
hed, om end ikke med den, som Ædlingen engang forsikkrede
Christen, at han i Danmark kunde have, nemlig til at virre Huus
mænds Håar om Pegefingeren og saa med Tommelfingeren
trykke Øiestenen ud? I Mangel heraf havde han med Kløer
trykt ud af disse Øine Taarer, som ogsaa ofte ere Smaaøine,
der see langt ind i Himlen, og have Sjel i sine Pupiller.
Udaf Hiet (som en Bjørn formodentlig arvede) trykkede Han
ogsaa Christen. Nu maatte Christen med hele Flokken fra det
kjære Fjeld, hvor han og hans havde ryddet i et halvt Aar
hundrede, ned i Bygden: — for dem ud i den vide Verden.
Foran gik Christen med Rodøxen og en Sæk med Træboller til
Salg, saa Konen med den Mindste paa Ryggen og en Gjentunge
ved Haanden — bagefter kom et Par barbeente, fillede, sult
blege Børn, slæbende paa noget Huusgeraad, Gamlefa’er med
en Barkemeelspose, leiet af den næstældste Gut (thi han var
bleven blind i Koien), og saa endelig den ældste Gut, bærende
sin yngste Søster, der skreg alt i et og vilde hen til Mo’er.
Da dette Menneskelighedens Triumftog vandrede over Kirke
volden nede i Storbygden, kastede Christen et mørkt Øie til
Gudshuset, hvor han hverken nu eller siden kunde komme med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
