- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Artikler og småstykker, polemiske og andre 2 : 1833-1836 /
316

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Artikler og småstykker
Svar af samme Natur, som det til Morgenbld. i Efterskrivt til
2det Brev; men det faaer nu saa være. Jeg har nu engang
vovet Ludbøtten; og det skulde Ingen glæde mere og oprigtigere
end mig, om Capt. Mariboe virkelig kunde levere Prøver paa
en større, mere alkalinsk Aandfyrighed end i Brevene — disse
Sammendyngninger af tør Aske under en udbrændt Kjedel.
De veed upaatvivlelig selv, (og bør vide med Dem selv) at
der gives intet Ynkeligere i Naturen, end En, der vil være vittig
og ikke kan. Saa er der sagt, og saa er der troet, indtil De,
ved høitideligen at forkynde, at De baade kunde og vilde være
i hvasseste Maade vittig, lærte Verden i Udførelsen af denne
vogsomme Proklamation, at der gaves noget endnu Ynkeligere.
Uheldige Vittighedsjægere gives der nok af i det daglige Liv;
de bevæge sig med Bæven og Klodsethed i den fremmede Sfære,
og det tildels fordi de vide, at de have ingen Barmhjertighed
selv at vente. Men at En vil træde frem for Verden, tillægge
sig i Overmaal det geistige Vids sjeldne Gave, og saa figurerer
op med endeel arildsgamle Ordsprog, en Vrimmel af Skjælds
ord, der i den trevne Stiil tåge sig ud som Tømmerstokke og
Sagfliis i Dødvand og med nogle tvungne affekterte Apostrofer
til en Ven, der bestandig trækker paa Smilebaandet over For
fatterens matte politiske Sværmen," og giver tidt og jevnt et
Smiil tilbedste, der kun kan vække Tungsindighed — ak, Ludvig
Mariboe, at Dette skulde være forbeholdt Dem af den bittreste
Skjebne, som endnu slog Dem!1 Eller gives der ingen Übeske
denhed uden Ungdommens og Fortjenstløshedens? Har Evne
løsheden og Afmagten ingen? Alderdommen, Ulykkens Pirre-
Hghed har ingen, siges der. Jeg vil ikke undersøge det. Derfor
— ikke et ondt Ord mere om Vittigheden; ligesaalidt som til
den Syge eller om den Døde, der levede ligesaa stille som han
gik bort. Enhver kunde rigtignok før være berettiget til at vente
den, end det uindløste Løfte derom; men den er dog igrunden
noget, man ikke kan kræve, men hvormed en Forfatter kun af
eget Godtykke regalerer sine Læsere.
1 Cfr. Pag. 2, 7, 11, 12, 21, 22, 26; den fortvivlede Lignelse om Byfolks
Økonomi; det i 4 blade paa Mgbldt. sgange anvendte trivielle Udtryk Gard-
inpræken;" det ligesaa ofte brugte Visitcasse;" ligeledes Fictionen med
Ambassadørskabet m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/3-2/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free