Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 351
SVENSK INDFLYDELSE PAA NORSK TÆNKESÆT
(Indsendt).
Statsborgeren 27. feb. 1836.
Vor Repræscntations meest udmærkede Medlem, Høiesterets
advokat Hjelm, lod i Debatterne om et Thingsvar (saaledes! og
hverken Svaraddresse" eller Takaddresse") Yttringer falde om
en svensk, særligen fra Personer i Kongens svenske Raad ud
runden og af disse vedligeholdt, Indflydelse paa flere Nord
mænds Anskuelse af de politiske Forhold, der selv i hine
Discussioner kunde synes uvitterligen for Individet at gjøre sig
gjældende, — om hvilke Yttringer vi maae tilstaae, at vi vel
fatte Meningen og erkjende Sandheden i dem, men ere dog ikke
forundrede over at de misforstodes i den Grad, de bleve det.
Thi baade er det saa, at hiin svenske Anskuelse af det under
ordnede Forhold, Norge bør indtage, existerer1, og at den, ved
uafbrudte, med den meest haardnakkede Conseqvence gjentagne
og i dumdristig Fremskriden vedligeholdte Angreb paa vor
Nationalitet, har udøvet en Indflydelse paa mange ellers for
nuftige og velsindede Normænds politiske Tænkesæt, om hvil
ken de ikke selv ere vidende, eller ville erkjende, men som dog
har affødt den Tro hos dem, at vi have vundet alt og ikke be
høve mere, om Grundloven og den unionelle en garde-Stilling
til Sverig bare kan bevares som den er. Hvem erkjender ikke
denne Stillestands-Opinion? Hvormange vedkjende sig den ikke
aabent, og troe, at det at nære den er eet med en fornuftig
Patriotisme? Mistvivl om Fædrelandets Kræfter, Undervurde
ren af Betydenheden af dets Krav, en Overskattelse af nær
værende Tiders bedre materielle Tilstand, et Hang til i dette
Materielle at søge Trøst over Nationalærens Krænkelser og
Manglerne ved de unionelle Forhold, en lige haardnakket Puk
ken paa det Bestaaende som sløv Forglemmen af gamle uæn
drede Forurettelser og sangvinske Forhaabninger om at Tiden
vil, uden Menneskers eller ialtfald Normænds Hjælp, ligesaa
sikkert gjengive vore Æresklenodier, det skjændede Rigsvaa
1 Selv ellers liberalere Tidender lægge ikke Dølgmaal herpaa. Nya
Argus’ Udladelser om den norske Modopinion vare os ikke übekjendte før
de fremkom i andre af vore Blade, men vi holdt for at en Protest var nok,
og at der fra den Kant er nok at faae ondt Blod af alligevel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
