Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 383
Gid Svenskens Specier havde i Bankens Kjælder lagt
Da Ola Høiland var der paa Nummer Attens Vagt!
Han skulde dem beholdt,
Saafremt ei til at ta’e dem den Gavtjuv var for stolt.
Ola Graaguts nye Vise om Ola Høiland m. m.
Normændene kunne medrette rose sig af, at de siden For
eningen intet have foretaget sig, der kan være dette vor dyre
bare Konges store Værk til Skade. Ikke at tale om virkelige
Handlinger eller at det skulde have tilladt sig Anmasselser til
Vederlag — det er kun faldet Normændene ind at vise den
svenske Nation den største Delicatesse, at give Slip paa et Aar
hundreder gammelt Nationalhad, ja at ombytte det med en
Tillid, hvorpaa Klogskab ellers kunde have adskilligt at sige,
og som forskjellige Begivenheder og fremdeles uopløste Strids
punkter ere mindre end egnede til at begrunde. Denne Adfærd
har vel sin Rod i den Hjertelighed, Trofasthed og Aabenhed,
som Ingen negter tilhører vort Folks Charakteer, men den er
ogsaa for en stor Deel udrunden af den Kjærlighed hvormed
det omfatter Kongens Person, den Tillid det har til at Han dog
stedse vaager over sit Værk, den tro at Han er Foreningens
gode Genius og den Mening, at det paa ingen bedre Maade kan
takke Carl Johan for hans særskilte Fortjenester af Norge end
ved at holde Foreningen i Kjærlighed og Ære.
Men naar nu Normanden for sin Kjærlighed og Ære betales
med saadan Mynt? Ja, saa maa det vel lide med Kjærligheden
og Æren. Og det er ilde. Folk, som have fundet dette, har
derfor lagt sig meget ud for paa Sæt og Viis at forsvare det
høire (her i Aftrykket venstre) Feldt hvori vor Løve figurerer.
Man har sagt, at det hele Feldt er H. M. Kongens eget Vaaben,
og at Høistsamme har Ret til at forme dette efter eget Tykke,
og derpaa anbringe det paa Mynterne. Men hvad det Første
betræffer, da betager den norske Løves uartige Stilling Enhver
Tanken om at H. M. personlig har angivet Vaabenets Form,
ja selv om at det har lykkets Høistsamme at see dette Hverv
udført af en Mand med Følelse for det Passende og alene
udvortes Sømmelige. Endnu mindre kan Saadant antages, naar
man seer hen til den underordnede Plads, det norske Vaaben
indtager. Det er i Myntskildtet sideordnet det Vaaben, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
