Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IV. 167
SJETTE STYKKE
Vise Mænds Eftergranskninger, især i deres Indre, og sørgelige
Erfaringer have oplyst Menneskene om de Pligter, de have at
iagttage, hvis de ville føre et Liv, der er værdigt deres høie Rang,
som Guddommens Billeder; og Historien nævner os mange Mænd,
som have vidst at opfylde dem.
Der have ogsaa været Mænd til de fleste Tider, om hvem man
kan sige, at de have skredet forud for deres Tid i Oplysning
og ophøiet Tænkemaade. Saaledes have enkelte Mænd paa de
Tider, da alle deres Samlevende vare saa dybt nedsjunkne i
Uvidenhed og Overtroe, at de drømte sig Guder eller over
menneskelige Væsener i baade Dyr, Stene og Billeder, hvilke
de dyrkede; — da altsaa alle deres Samtidige og Landsmænd
vare Afgudsdyrkere — saavel vidst at bruge deres naturlige
Skarpsindighed ved åt skue ind i Verden, at de hævede sig
over hiin Overtroe ligetil Erkjendelsen af een Gud, der er Alts
Ophav og Bestyrer.
Dette hæderlige Vidnesbyrd giver Historien Harald Håarfager,
den første Konge, der bød over det hele Norge. Ringeagtende Fol
kets Afguder og Offringer sagde han engang, medens han endnu
var ung: jeg sværger, at jeg aldrig skal offre til de falske Guder;
men til den Gud alene, som har skabt Verden og Mennesket;
thi det vilde være daarligt af mig, om jeg vilde vente Hjælp af
Steen eller Træ."
Thorkild Mane, en Islænder, var ogsaa opdragen i Afgudstroe ;
men da han naaede sin skjønneste Alder, anvendte han meget af
sin Tid til Ettertanke over hvorvidt disse Fortællinger kunde stemme
med sund Fornuft. Han satte Fordomme tilside, betragtede Na
turen, tænkte og overbeviste sig snart om, at den da gjældende
Troe var Fabel, og om, at der maatte være et altskabende, alt
styrende Væsen. Denne Overbeviisning fulgte han, ærede dette
Væsen og levede som en retskaffen Mand. Da han fornam, at
det stundede til det Sidste med sig, bad han sine Huusfolk at
bære ham ud under aaben Himmel; thi — sagde han — der
vil jeg ligge, medens jeg døer, at jeg i min sidste Stund kan see
op til Solen, og tilbede den Gud, der skabte den og Himmelen
og Jorden."
See, Disse opfyldte, skjøndt omgivne af Afguderiets Mørke — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
