Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 2 : 1834-1837 / 22 (1918-1940) Author: Henrik Wergeland Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - TREDIE TIDSRUM: NORGES VANMAGTS OG ULYKKES TID UNDER KONGER I DANMARK (FRA 1387–1814) - I. MED SELVSTÆNDIGHED OG KONGEVALGRET (1387–1536) - K. Christian (Christjern) den 1ste (1450–1481)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pen, Lehnsmanden og 60 andre Personer, og brændte Munkelif-
Kloster. Alligevel — man finder ikke, at Regjeringen sørgede
for at skaffe Folket, dets krænkede Ære og Lovene Opreisning.
Tvertom, Blodbadet fik Udseende af en retlig Sejer, Forbryderne
uforstyrrede burde kunne benytte. Og de benyttede den: de
Contorskes Skræksregjering begyndte nu for Alvor i Bergen.
Men vist er det: man har ligesaa megen Grund til at anklage
en Regjering for det Retfærdige og Gode, den har undladt, som
for det Uretfærdige og Skadelige, den har udført

Et Universitet fælles for Rigerne stiftes i Kjøbenhavn.

Meget faae Paastande lade sig gjøre uden Indskrænkning. Der
for siges der og, at en Sag faaer Navn efter sin største Deel
og selv Historien, der dog maa være mest samvittighedsfuld :
sine Omdømmer, tør følge dette Udsigende som Regel. Hine
Bebreidelser, hvormed sidste Afsnit endte, ramme derfor dei
første Oldenborger som norsk Konge ligefuldt fra først af oj
indtil hans svage Aand forlod ham, omendskjøndt han satte sij
et Æreminde ved 1478 at grunde et Universitet i Kjøbenhavn
Da det var fælleds for begge Rigerne og for Island, og baad<
Norge og denne Stat saa betydeligen har bidraget til dets Hæder
og saa rigeligen betalt for det Lys, som derfra var at erholde
saa bør dets Oprettelse omnævnes i Fædrelandets Historie. Nød
vendigheden fremtvang den. Med saa faa rede Penge, som d
fandtes i Rigerne, var det til offentlig Skade og yderst besvær
ligt for dem, som emnede sig til Studeringer, at vedblive at søg
sine Kundskaber i fjerne Lande. Dernæst er Oplysningen efte
sin Natur ustandselig og indtrængende som Luft og Lys; og fr
de sydligere Lande, især fra Tydskland og Italien, som Christia
havde besøgt, og fra hvis Høiskoler han hentede Ideen til Sn
Norden, spredtes i dette Middelalderens sidste Halvaarhundred
Oplysning og Cultur i stærke Glimt over Europa. Det var dag<
saavidt til en ny Verdensalder, at Riddersmænd og selv Kar
niker ikke længer i Mørket alene malte eller „underfegnec/e" Koi
istedetfor sine Navne, og at en heel Deel af de højere Stændt
til Nød kunde læse. I Tydskland opfandtes Bogtrykkerkunstei
og snart
med Brag sig tusind frie Presser,
de Lysets svarte Porte, løfted op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>