Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 213
han ikke at standse, men åfviiste de Klagende med Skjemtet
at hans Morbroder vel ogsaa behøvede noget at leve af."
Denne Konges Regjering er mærkværdig deraf, at den under
Magnus Smek foreslaaede Landslov, 1442, efter et Sekels For
løb, antoges, og blev almeent gjældende under Navn af Chris
toffers Lagbok" eller Medellagen" lige til 1734, da nugjeldende
Lovbog udkom. Under næsten hele hans Regjering herskede
saadan Misvext i Landet, at Almuen, som maatte spise Barke
brød, gav ham Navn af Barkekongen." Sysselsat med Rust
ninger mod Lybek, hvis Handelsaag i Norden han vilde ind
skrænke, døde han 1448 paa Reisen til en i Jønkjøping tillyst
Rigsdag,
Carl Bde Knutsøn, af Familien Bonde, valgtes kortefter af
Stænderne til svensk Konge, uanseet at de i Jønkjøping for
samlede Herrer havde kaaret Brødrene Nils og Bengt Jonssen
Oxenstjerna til Rigsforstandere. Han havde allerede under Engel
brechts Tid delt Magten med ham, og siden været Rigets Marsk
og Forstander ; men hans store Magt, den Beskyttelse, han ydede
Engelbrechts Morder, og de voldsomme Forholdsregler, han tog,
opirrede Herrerne imod ham, saa de forente sig med Danskerne
i deres Kongevalg, og hyldede Christoffer, hvorimod Carl erholdt
hele Finland og Ølånd i Forlening. Nu imodtog han Sveriges
Krone for mere Alvor, og det følgende Aar ogsaa Norges.
Men de Mægtige i Landet, fra hvem han havde taget tilbage
deres Forleninger, og den høiere Geistligheds Misnøje over at
han lod lægge under Kronen det til Geistlige forlente Gods,
hvilte ikke længe. Erkebispen Jens Bengtson Oxenstjerna for
trød, at hans Fader var bleven Styret berøvet; Stemplinger ud
brøde, som nødte Carl til at samtykke i Calmarunionens For
nyelse og Norges Aftrædelse. Man anklagede Kongen for
uretfærdig Skatteinddrivning , at han indkjøbte adelige Godser
og førte et overdrevent pragtfuldt Hofhold. Carl havde at stride
med inden- og udenlandske Fiender. Saalænge hans Frænde,
den heltemodige Thord Bonde levte, kunde dog Carls Throne
ikke rystes, men da denne var under Søvnen bleven myrdet af
sin fortroligste Ven, Dansken Jens Bosøn, var Carls Lykke forbi,
og han nødtes efter et Nederlag ved Strengnæs mod Høvdingen
for det vældigere Parti, Erkebispen Jens Bengtson, at ende en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
