Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Jo hans Historie. 383
nover, som havde lært at agte ham som Sejerherre. Bremen
og Liibeck besattes og overgaves atter sin egen republikanske
Bestyrelse. Hamburg blokeredes, mens Carl Johan selv gik det
til Siden og ind i Holsteen. Elbens og Weserens Mundinger
saae sig atter bedækte med engelske Skibe. I Holsteen vilde
han erobre Norge, som Kronprindsens Bulletin af 26de Decbr.
fortalte Verden var tilsikkret Sverrig ved de helligste (?) og
høitideligste Overeenskomster." De befæstede Byer forsvårede
sig slet og besattes. Bedre, men med lidet Held, fegtede de
Danske i Marken. Alliancen med Napoleon blev farligere Dag
for Dag, og Vaabenstilstanden , som tilstodes deres Anfører
Prindsen af Hessen fra 16de til 29de Decbr. viste, at den danske
Regjering begyndte at betænke sin Stilling. Den franske Armee
i Hamburg og i dens faste Stillinger mellem de mechlenburgske
Søer ydede ingen Hjælp, og istedetfor at reise Befolkningen i
Masse, slaaes til det Yderste i Holsteen og lade Armeen i Norge
marschere mod Stockholm, spildte Danmark Tiden med at trygle
om de Allieredes Mægling. Vaabenstilstanden forlængedes til
den 6te Januar, forat indhente Svar fra den østerrigske Keiser,
der havde lovet at træde op som Mægler, naar Danmark kun
vilde indvilge i Afstaaelsen af Throndhjems Stift. Carl Johan
vilde ikke give længer Frist. Fra Keiseren af Østerrig kom
Svaret, at al Mægling nu var for seen, Kronprindsen vilde intet
lade sig aftinge i Hovedsagen; Norge maatte opgives; det var
allerede forlængst afgjort ved Traktater, som selv England nu
ikke kunde ændre noget ved. Endnu et Tærningkast paa Val
pladsen, og ogsaa dette var uheldigt. Fiendtlighederne begyndte
atter den 6te Januar efterat den stærke Elbfæstning Gliickstadt,
som ikke havde været indbegreben i Vaabenstilstanden, havde
kapituleret Aftenen iforveien. De førte til Intet uden til — Carl
Johans Maal, til den vanærende Fred med England og Sverrig,
som blev sluttet i Carl Johans Hovedqvarteer Kiel den 14de Ja
nuar 1814, og hvis Hovedpunkt var Norges Afstaaelse. Og
uagtet de Forandringer, som den senere maatte taale, fordi det
norske Folk ikke med samme Ærbødighed som Forfatteren af
hiin Bulletin følte det Hellige" i Dispositioner over et fremmed
Rige, og ikke var enig med ham i at ingensinde bar en Garanti
et meer majestætisk Stempel," kunde Freden nok være værd
den store Parade, det festlige Tedeum" og den majestætiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
