Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger, — Oplysnings-skrifter. 243
Jorden, skjød der smaa Jomfruroser og Forglemmigejer op. De
kunne røbe mig," tænkte Tyven, og saa fløi han først rundt om
Kirken til den sidste Draabe var afdryppet, saa Kirken stod i
en Ring af deilige Blommer, og derpaa ind i det Dunkleste i det
ene af Piletræerne, og forstak saa Kalken der i Træhjertet, hvor
Skuddene vare tættest.
Kjære, vene Piletræ", sagde Skjæren, vil du bare negte, at
du veed hvor Kalken er, om der skulde komme Nogen og spørge,
og sværge derpaa, om det skulde knibe, skal jeg flyve tilhimmels
og hente baade Solskinsguld til at forgylde Oversiden af dine
Blade med og Maaneskinssølv til at forsølve Undersiden med,
saa du skal blive det fagreste Træ i Skoven."
Det var noget at lytte til. Forgjæves hviskede det andet Pile
træ: Gjør det ikke! Gjør det ikke! Søde Siljemi gjør det ikke!"
Kalken stod der allerede dybt nedtrykt mellem de inderste Qviste,
og Skjæren hoppede allerede paa Kirketaget.
Men Dagen efter, da Klokkeren erindrede sin Forglemmelse,
og kom hæseblæsende til Kirken, blev der en Forskrækkelse paa
ham og Præsten. Begge rundtom Bygden for at spørge efter.
Men nei! Alle Mennesker negtede at vide det mindste om Kal
ken, Qvæg og Heste vendte Halen tilveirs og løb bort over
Marken, Faarene rokkede paa Hovedet somom de havde faaet
Vand i Ørene, Gjedebukken bevægede Hovedet frem og tilbage
og til Siden, Mikkel Ræv bandte og svor, da han vidste han
ellers ikke blev troet, Træerne rystede paa Hovederne, Echoet
lo i Bjerghulerne, kort hele Naturen negtede at vide det mindste
om Kalken. Fortvivlede kom Præst og Klokker tilbage til Kir
ken, og spurgte da tilsidst Piletræet. Da var der en Kamp hos
det Uskyldige, som forgjæves havde fraraadet sin Elskede. Skulde
den Ene røbe den Anden og derved lægge Øxen til dens Rod?
Skjæren sad paa Taget paa et Been og Hovedet under Vingen
somom den sov, men gløttede dog nu og da op i det afgjørende
Øjeblik. Nu, svarer du ikke?" sagde Præsten op igjen til Pile
træet. Nu, svarer du ikke Præsten", sagde Klokkeren.
Da — Kikiki!" skvattrede Skjæren fra Taget da den saae
det — da løftede Piletræet pludselig alle sine Grene i Veiret og
svor — svor, at den ikke vidste noget om Kalken. Men tilbage
kunde det ikke faae sine meenederske Grene. Den staaer saa
endnu. Og siden den Tid valgte Skjæren den fortrinligen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
