Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 341
aabnet for den undertrykte og for sine Brødre hidtil mest
fremmede Del af Menneskeheden i de europæiske Nationers
Ophævelse af Slavehandelen, i Bibelselskaberne og de mange
velgjørende Foreninger, som karakterisere vor Tidsalder som
ligesaavel fremadskridende i moralsk som aandig Kultur.
Til denne sidste tages dog især Hensyn ved Bedømmelsen af
en Nations Kultur i det Hele ; den dokumenterer sig af Literatur,
Forfatning, Indretninger og politiske Begivenheder ; og selv den
selskabelige Sædelighed udledes af den, ikke af den moralske
Kultur, som kun gjøres til et religiøst Postulat, en forudsat Be
tingelse; men paa hvis Ikkenødvendighed for at være kultiveret
man opstiller de Nationer, som lyse mest i Historien, og de store
fordærvedé Hovedstæder som Exempler. Men disse Omstændig
heder, som ikke staae til at negte, bevise kun hvormeget der
altid har manglet ved Kulturen, at dens Hoved vel har været
tænkende, dens Haand kunstfærdig, men dens Hjerte svagt, og
at dens Værd for Himlene eller for Menneskenes tilkommende
Bestemmelse- er mindre end for Jorden.
Et Taarn forbauser ikke Englens Blik,
der boer i høie Himle; Hjulets Dundren
opvækker ei de Himmelskes Beundren,
der see utalte Verdners Mekanik.
Men for Rousseauens Hjerte de sig bøie,
Beundring straaler i Serafens Øie.
V.
Vi maa have Verden for Øie saaledes som den er. Jean
Jacques saae ikke godt igjennem sine følsomme Taarer, og de
kolde Blik, som, med Foragt for Menneskeheden, troede paa
ethvert Punkt i Historien at træffe denne paa Mølleøgets Gaa
en-i-Ring, saae ikke bedre. To af de geni- og følelsesfuldeste
Historikere, Herder og Schlozer, som dog ikke har seet de sidste
Frugter, Tiden har baaret for Menneskehedens Kultur, ere begge
komne til Overbeviisning om, at Menneskeheden kun er et Helt,
som fra sit Første af ved Selvdannelse, der er al Naturens Grund
lov, har fortsat sin Organisering, og vil fuldkommengjøre den, og
at denne Menneskeslægtens Forædling ved sig selv er Livskimen
i vor Histories hele levende Legeme. Menneskeheden har vundet
Noget i sit møiefulde Liv, som ikke kan gaae tabt og er fælles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
