Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog L 365
hvilken Ungdommen dog ikke skal forvildes i sine Begreber om
Værdien og Omfanget af den Literatur, hvortil Fædrenelandet
har Eiendomsret. Den kan være udsat derfor, naar man seer,
at en Læsebog, som er udgiven i Norge flere Aar efter Ad
skillelsen, af fød Nordmand og for Nordmænd, ikke destomindre
gives Titel af „dansk Læsebog". Den er dog oprigtig heri, idet
den virkelig fører den efter sit hovedsagelige Indhold; men her
er dog et Tilfælde, hvor Ærlighed ikke bør vare længst.
Det ligger for øvrigt udenfor vor Plan at udvikle Aarsagerne
til hine beklagelige Omstændigheder, hvis Følger røbe sig i vor
Ungdoms vaklende Sprogbegreber og Übekjendtskab til vor egen
Literatur, og som vise sig udbredte til Almeenheden i næsten
enhver offentlig Meddelelse, ethvert Dagblad, som vi tåge ihænde.
De dybeste ligge i vort Folks politiske Skjebne, strækkende sig
fjernt under den sidste store Forandring i disse; men de nærmeste
forgrene sig i individuelle Sympathier og Anskuelser hos dem,
som deels have givet sig af med Underviisningen , deels med at
forsyne denne med Bøger.
Efter Adskillelsen fra Danmark vårede det endnu en Række
af Aar før vor egen Videnskabelighed og Boghandel fik Kraft
nok til at hjælpe os nogenlunde ud af den Afhængighed, hvori
Danmark fremdeles holdt os med Hensyn til Forsyningen med
de fleste Underviisningsbøger, og saaledes at standse et betydeligt
Afløb for vor Velstand. Men det fulgte af Sagens Natur, fordi
vor egen Literatur først maatte faae Frugter at afgive, at af alle
Underviisnings Bøger maatte Læsebøger, der skulde kunne bære
Navn af norske" eller være affattede for den norske Ungdom,
være de sidste, vi selv kunde forskaffe os. Imidlertid er Tiden
dertil og Muligheden af at kunne frigjøre os i denne Henseende
dog allerede længe forhaanden. Vor politiske Selvstændighed har
affødt en videnskabelig, vor materielle en aandig. Nordmændene
have i denne Henseende været virksommere, end det indskrænkede
Publikum og den danske Literaturs overvægtige Indstrømmen, uden
at den norske fandt gjensidig Afsætning, 1 syntes at skulle kunne
tilstede. Der er skrevet Andet og Varigere i Norge siden 1814
end blot politiske Smaaskrifter ; og vor siden den Tid fremskudte
1 Den i de senere Aar prædikede Skandinavisme har, uagtet sine pralende
Programmer, ingen mærkelig Forandring i dette Forhold havt tilfølge. Idet-
mindste ikke endnu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
