Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
/
Der er ikke een Side, hvorfra, jeg vil ikke sige Grusomhed,
men blot Haardhed lader sig forsvare. Nødvendig kan jeg kun
tænke mig den i een Henseende, nemlig ved videnskabelige For
søg; men kun da, naar man derved har et højere Øjemed isigte,
end blot at gjentage deslige Forsøg, som allerede have givet
Verden de Oplysninger, de kunne, eller at tilfredsstille den Ulær
des Nysgjerrighed. Drengenes Insektfangeri gjør kun Faa til
Naturkyndige, men det hærder Følelsen ved sine Naalespidninger,
som dog altid kunde formildes; idetmindste kan den lille Jæger
skaffe sine Offre Døden ved varm Vanddamp naar han er kom
men hjem, istedetfor at lade dem vride sig paa Naalen i mange
Døgn. Ogsaa disse Skabninger have Nerver og Følelser; og
Ingen, der har seet i et Hundeøje eller lagt noget Mærke til
noget andet Pattedyr, tvivler for Alvor om, at der er forbunden
en vis Grad af Livsbevidsthed med deres saa udviklede Legems
indretning. Dette paatrænger sig En dunkelt endog om de lavere
Dyrearter, og lader f. Ex. Fiskeren ofte skjære eller slåa Fisken
tildøde. Men var denne Erkjendelse endnu dunklere, burde det
dog afholde os fra Grusomheder mod Dyrene netop fordi vi vare
uvidende om hvor stor Lidelse, vi tilføjede dem, og hvor stor
vor Synd imod dem var. Og vinde vi noget ved at være haar
dere imod dem end vi behøve? De Nationer, som leve i nær
mest Forbindelse med en enkelt Dyreart, og de Folk, som gjøre
en Næringsvej af Dyravl, forsikkre det modsatte. Araberen vil
ikke udsætte sig for at tabe sin Hests Kjærlighed ved et Slag,
naar han veed, at han med det Gode kan faae den lærvillig og
tro som en Hund, og Hyrdefolk styre meest sine Hjorde ikke
med Svøben og Pigstaven, men med Sang, Kauen, Luurtoner
fra Lien og den blide Fløite. See vi os ogsaa om lidt nærmere,
saa ville vi finde, at Bondens Pung er slunken omtrent eftersom
hans Heste og Qvæg ere det, og at de staae sig bedst paa sin
Qvægavl, som behandle sine Dyr bedst.
Men især gives der visse Dyrarter, der ikke alene ere fred
løse, men hjemfaldne enhver Grusomhed, som man kan finde
paa. Dertil høre især Krybdyrene, hvoraf dog de allerfleste, vi
have, ere uskadelige, ja gjøre mere Nytte end vi vide af. Under
de brede Rodblade sluger Frosken en Mængde Mark, som ellers
vilde skade de fine Rødder og Blade; men til Tak skal den til
veirs eller pines tildøde paa en anden kaad Maade. Fiirfislen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
