Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Arbeidsklassen 11. 191
sand. Død Mand kan fortælle det, der skal høres efter Aar
rækkers Forløb. Ofte, naar det hede Blod, efter lange Tider,
er bleven koldt, det sorte Håar graat, de stærke Lemmer som
svang Mordvaabenet, svage; naar gode Omstændigheder har
dysset Samvittigheden i Søvn og Lidelser eller Lykke har stillet
Angeren, da har det ofte hændt midt i en Morders Ro og Over
flødighed, at den Myrdede syntes at vaagne op af sin lange Søvn
og ved den übetydeligste Hændelse ligesom at skaffe de Beviser
frem, som endelig førte Morderen til Skjændsel, Domfældelse og
Rettersted. Hvis f. Ex. de Niddinger her af Byen, som ivaar
stenede den svenske Arbeidsmand ihjel, engang tilfældigviis ved
en Gravs Opkastelse, fik hans Levninger at see, var det ikke
usandsynligt, at de vilde røbe sin onde Samvittighed ved alle
haande Tegn eller Ord til hinanden. I Mordsager holdes ogsaa
altid Forhør over den Mistænkte foran Liget, og der skal haardt
Sind til der at holde sig. Historien om Ibykus’es Kraaker lærer
ogsaa, at en Morder aldrig er sikker. Han faldt i Stratenrøveres
Hænder, som dræbte ham fordi død Mand ikke kan fortælle
noget," og i sit Dødsøjeblik raabte han, at nogle Kraaker, som
just fløi over Stedet, skulde hevne ham; mange Aar efter be
fandt et Par af Morderne sig i en Folkemasse, og da just nogle
Kraaker fløi derover, hviskede den Ene til den Anden spottende :
Se der Ibykus’es Hevnere!" Men denne Hvisken blev hørt; man
spurgte dem om hvad de kunne mene med slige Ord; de svarede
med Forvirring og slige Tegn paa en ond Samvittighed, at man
blev overbeviist om endelig at have faaet fat paa Ibykus’es, en
afholdt Digters, længe forgjæves eftersporede Mordere; og det
vårede ikke længe før de fik sin Dom.
Historien om Dødninghovedet med Spigeren i, der tilfældig
blev kastet op, viser allertydeligst, at hiin den blodige Forbrydelses
Tro er falsk. Man saae straks, at et Mord maatte for mange
Aar siden være forøvet, og kom efter, at Hovedet maatte have
været en Smeds, hvis Enke endnu levede i Ægteskab med hans
Svend. Det vakte Mistanke. De bleve forhørte foran Hovedet
med Spigeren i, og Forbryderen tilstod strax ved Synet deraf,
at han, i Overlæg med sin Madmoder, havde myrdet sin Hus
bond ved at slaae en Nagle ind i hans Tinding medens han sov.
Noget lignende er jo ogsaa for faa Aar siden passeret her til
lands. I Oudalen slog en Tjenestekarl sin svangre Kjæreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
