Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.362
Hjerner. Efterat have underrettet dem om, at det Syn, de vare
blevne saa forskrækkede over, var en saakaldet Ildkugle, en
Selvantændelse af brændbare Dunster i Jordens nærmere Luft
kreds, og at dette Særsyn altsaa ikke vedkom Stjernehimmelen,
mod hvis lysende Punkter det, uagtet sin tilsyneladende Størrelse,
var et Intet, spurgte han sin Kaldsbroder, om hvad han da for
stod ved en Komet.
En Komet?" svarede denne vigtig og raskt. En Komet? Nu
skal vi bare høre. Gud fri os bare for dem! En Komet er et
uhyre stort Riis af Dd, som Gud hænger ud paa Himmelen naar
en stor Ulykke skal ramme Jorden, enten Krig, Pestilense eller
Uaar. Undertiden seer den ud som et Troldhoved med flammende
Håar, og da. . ."
Ikke saa galt som Lignelse," sagde gamle Ole smilende. Kom
eterne see virkelig ofte ud som et Ddriis, og naar I ikke vil
tænke jer Hovedet af Udseende større end en af de mindre Stjer
ner, skjøndt Haaret kan være saa langt, at det synes at række
over en god Deel af Himmelen, kan ogsaa jer anden Lignelse
lade sig høre. Men forøvrigt kunne disse Lysstraaler ogsaa vise
sig foran Kometen, og da bør de heller kaldes dens Skjæg, skjøndt
Hale" nu er deres brugelige Navn hvordan de saa sidde. En
Komet er ellers et Himmelegeme, der, med eller, som oftest, uden
Hale, men altid omgivet af en Lystaage, bevæger sig i en saa
aflang Cirkel, at det under en Deel af sit Omløb forsvinder for
os. De øvrige Himmellegemer veed I vel enten staae stille, fordi
de ere Sole, eller bevæge sig i Cirkler omkring vor Sol ligesom
den Stjerne, vi beboe, gjør."
„Javist, javist!" sagde Skolemesteren en af det andet Slags
med utrolig Raskhed.
Uregelmæssigheden af Kometernes Baner," vedblev vor gamle
Ven," der endog gaaer saavidt, at de stundom gaae fra Øst mod
Vest, medens alle de Stjerner, der bevæge sig om vor Sol gjøre
dette fra Vest mod Øst, samt Mangel paa lagttagelser i ældre
Tider, har gjort dem saa vanskelige at bestemme og gjenkjende,
at man af de mangfoldige Kometer, som have viist sig, endnu
kun har nøje bestemt og beregnet Tilbagevendelsen af tre. Saa
ledes var der, om I husker det, en at see netop for 7 Aar siden,
i Novbr. 1835, og den samme havde man iagttaget tre Gange før
med et Mellemrum af 76 Aar, nemlig i 1607, 1683 og 1759. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
