Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
GRÆKERE OG NORMÆND
De ædleste Dele af vore Tiders Oplysning skyldes Oldtidens
Grækere. Deres Mesterværker, især i de saakaldte skjønne
Videnskaber, i Veltalenhed, Digtekunst, Maleri, Bygningskunst og
Bildhuggeri, tvivler man om endnu ere opnaaede; og det til en
Tid, saa dunkel for den øvrige Verden, at selv Romerne, deres
senere Undertvingere, som dog maatte lære af dem, vare ikke
stort bedre end Halvvilde, og det øvrige Europas Beboere saa
fuldkommen vilde som Amerikas Indianere. Men allerede før
den sidste Odin, omtrent 100 Aar før Kristus fødtes, kom hid
til vort Norden fra Egne, der ikke laae saa langt fra Græken
land, var den græske Oplysnings herligste Alder forbi i dens
eget Hjemsted, og i alle Aarhundrederne indtil vor Tid var det
et ulykkeligt Offer for Fremmedes Undertrykkelse, hvorunder
Stæderne sank for en stor Deel i Ruiner, Vildnisset overgroede
Agrene og Folket forvildedes. Dog beholdt det bestandig tilbage
i sit Hjerte en stolt Følelse af Fædrenes Ædelhed og Fortjene
ster af Menneskeslægten, og, selv uvidende, nærede den græske
Hyrde, Tyrkens ærbødige Slave, Beundring for en Oplysning,
som han nu ikke mere kunde naae, end den afmægtige Olding
Frugterne, der svæve over ham paa Træets høje Grene. Men i
Aarene nogle og 20 tilkjæmpede den største Deel af Grækenland
sig Friheden, og i 1833 fik det en egen Konge i en tydsk Prinds.
I de faa Aar siden har man da i dette Land seet den samme
Udvikling som i Norge. Stæderne have reist sig, og ere i stærkt
Forhold tiltagne i Folkemængde; Skibsfarten har tiltaget; Ager
dyrkningen ligeledes, og for Oplysningen er der bleven sørget
med al Iver.
Men det var det, der her skulde meddeles, at Regjeringens
Virksomhed i denne sidste Henseende — hvilken er ligesom at
oprydde Kilden til al et Folks Blomstring —er paa det varmeste
bleven understøttet af Folket selv. Hiin Agtelse for Oplysning
og Dannelse, hiin ved de store nationale Erindringer nedarvede
Begjærlighed derefter, har vedligeholdt sig gjennem Krig og Li
delser og nu efter de faa Fredsaar viist sig som en velsignet
Jordbund at arbeide i. Lysten til at lære — berettes der fra
paalidelige Kilder — er endnu et hæderligt Grundtræk i den
græske Karakteer. Paa dette Træk kan man gjenkjende det Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
