Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.228
Lærer ogsaa heraf, at ansee Alle som Redskaber i Guds Haand,
og hvad Godt, der bevises os, som beviist os af Ham, og takker
Ham først, prisende med høi Røst! Med høi Røst? — ja saa
skal det være — d. e. oprigtigen, for Menneskenes Aasyn, at de
maae see eders gode Gjerninger og prise eders Fader Han, som
er i Himmelen!" Og det ikke alene naar Han taler til Eder med
Velgjerninger, men naar han lader Lidelser vandre mellem Hu
sene som strenge Læremestere, eller naar han ryster eders Haab
ved at lade sine vældige Elementer forfærdende overfare Jorden
— da tier ikke, men priser med høi Røst! Thi alt Dette skeer
dog kun til vort Bedste : vort Haab rystes for at Stoltheden, som
det saa gjerne nærer, kan affalde som Ormene af det stormbe
vægede Frugttræ; og vi forfærdes kun forat styrkes: vi forfær
des med Brand forat lære Forsigtighed ; med de vældige Strøm
mes Oversvømmelser forat bekjæmpe dem med kløgtige Værker;
og Vinterens Kulde stormer henover de blomstrende Ågre forat
lære Forsynlighed at boe i Husene og Alle, at Alt staaer i Guds
Haand.
Der er ingen Tid, som ikke opfordrer til at takke Gud. Om
Morgenen, naar vi gjenvaagne som til et nyt Liv — om Dagen,
mens vi fryde os derved i Arbeide og Sundhed — om Kveilen,
naar Natten minder os om Døden og Dødens Broder Søvnen
kommer. De gudfrygtige Fædre samlede derfor sit Huus om
Morgenen og Aftenen og de priste Gud med høi Røst i en huus
lig Andagt — en ærværdig Skik som det er en Utaknemlighed
at lade gaae tabt.
Takker derfor ikke Gud alene i Templet med høi Røst; men
føler, at I ere utaknemlige mod Gud, om I ikke daglig prise ham
med høi Røst! Thi mon Han ikke daglig viser eder Velgjerninger
og ikke blot de Tider I fremmøde her i hans Huus ? Dersom det
er saa, at den huuslige Andagt, at det at prise Gud med høi
Røst med Bøn og Sang hjemme i eders Huse, er en tildels for
svunden skjøn Sæd fra Fædrenes Tid, men I føler eder uleiligede
ved og ligesom blygsomme for atter at indføre den ved Arnerne
og bekjende den, skjøndt Eders Hjerte tilsiger eder det — da
ere I isandhed som de ni Utaknemlige; thi ogsaa de bluedes
maaskee og bortgik derfor.
Troe I, at Noget dog var Ret, men gjøre det dog ikke for
Folks Skyld — da ere I Verdens Prisere, ikke Guds, da vilde I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
