Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Hassel-Nødder.
man mærkede, at det led med mit Timeglas. Jeg erindrer den
gang at jeg rablede ned paa en Medecinflaskes Seddel:
Nu, da jeg neppe har to Pægle Blod.
nu er jeg vakker og nu er jeg god,
nu, da jeg blegner,
Byster man gjør og Portrætter man tegner."
Til Texten" knurrede det bag i Auditorium; thi Ung
dommen er om 20 Aar meer velopdragen end nu, efter Afskaf
felsen af de sidste Levninger af Pietet.
Men Mhrr! skulde Digterorganet sidde der, maatte min Sjel
ogsaa have sit Allerhelligste der; thi jeg var — og det var min
Ulykke med et saa sneverbegrændset Sprog — intet andet end
Digter. Men nu var Tilfældet, at det første Glas Vim, jeg kunde
nyde i et Selskab, farvede begge disse Promontorier cinnober
røde, saa jeg blev givet til Priis for Bagtalelsen, hvorhos jeg følte
Heden af et Par Kulmiler. Men naar min Sjel undfangede et
Digt, syntes jeg at den aandede i en reen endog kjølig Atmo
sfære, som naar de deilige Snestjerner sidde paa Kvistene og man
kan see uendeligt høit opigjennem disse i den dybblaa Luft. Et
eneste Glas Vim vilde have adspredt al poetisk Evne. Bulerne
vare hvide og kolde. Derimod, Mhrr! har jeg Mistanke om at
disse Buler kun ere Mærker efter den Maneer jeg brugte i mit Liv,
nemlig at gaae efter mit eget Hoved. Tidlig mærkede jeg dem,
og jeg begyndte ogsaa tidlig at gaae efter mit eget Hoved. Altid
indbildte jeg mig dog, at jeg styrede lige paa det Rette fordi jeg
altid gik ligefrem; men disse to Bevægelser, som jeg troede maatte
falde sammen, kunne divergere noget forfærdelig. Ville Mhrr.
(hvad jeg ikke bør tvivle om) leve hvad man kalder godt, saa
raader jeg ganske ifra denne Ligefremmarsch ; en anden Sag er
det om nogen skulde foretrække en rolig, men som oftest noget
tidlig, Grav. Thi dertil fører den; men ikke det at gaae efter
eget Hoved. Det kan føre til dybere Afgrunde. Unge Menne
sker gjøre derfor bedst i at gaa efter sine Forældres.
Vi ere voxne Folk selv!" piber en Hønekyllingstemme ; men
jeg vedbliver:
Havde jeg gjort det med Prokuratoren, havde vi levet ligesaa
sikkre for hinanden som Krokodilen og Sangfuglen paa hver sin
Side af Nilen. Det er da Moralen af den Skizze.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
