Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August 1827. 15
andet et mørkt Præg, Angest, tunge Ahnelser, Planer gjorde
mit Indre fuldkommen ligt et oprørt Hav, allerede før jeg talte
til Dem og bad Dem om en Samtale. Da jeg, efterat De havde
nægtet dette, atter bad Dem, var jeg saalidet mig selv mægtig,
da Visheden om at Alt var tabt saa voldsomt kastede sig ind i
mine øvrige Følelsers Hvirvel, at jeg ikke tog i Betænkning at
gjøre dette, med et forstyrret Udseende, midt i Selskabet —
— Ved Gud! jeg kan være übesindig, jeg kan være uden den
rigtige Tact for det Anstændige, jeg kan lade mig ene og alene
lede af den første Impuls, uden at overveje Tid, Sted og de
rimelige Følger; men jeg forsikrer Dem, at i en sund, normal
Legemstilstand vilde det aldrig skeet. Jeg holder mig nu for
fuldkommen istand til at bedømme mit Skridt, men det er mig
umuligt at begribe hvorledes jeg kunde handle saa. Det var
mig derfor, paa en vis Maade, behageligt at høre, at man allerede
forud mærkede at jeg ikke befandt mig vel, da en saadan Til
stand, som jeg dog kun uegentlig kunde være Skyld i, maatte
for Dem betage min Character det Anstrøg af Lidenskabelighed
og Udelicatesse, jeg syntes at lægge for Dagen.
Jeg troer, at De, skjøndt den Forurettede, maaskee vil være
min mildeste Dommer; men, om min udelicate Fremfærd alene
eller for største Delen var selv Aarsag i at jeg blev et Rov for
Fortvivlelse og at mine Sandser vildedes, saa leed og lider jeg
jo Straf nok, og saameget mere vil De ikke lægge Byrden af
Deres Uvillie til mine øvrige Sorger, da min Handlemaade, skjøndt
i Grunden en monstrøs Søn af Heftighed, Overilelse og deraf at
min Fornuft fandt saalænge Behag i min Indbildningskrafts Gjøg
lerier, at den omsider blev en Slave deraf, dog, nærmest tåget,
uden at Characteren lider sønderlig Brøst, var en Følge, et Ud
brud af en Sygdom: en Sjelssygdom, som ogsaa virkede paa
Legemet, hvilket jeg kunde see deraf, at min Svindel, som den
efterlod sig, kun ved Lægemidler lod sig fordrive. Desuden var
jo, nåar jeg vil gaae tilbage til den allerførste Grund, mine,
isandhed skjønne, Følelser for Dem, og den faste Overbeviisning,
at kun De vilde kunne gjøre mig til hvad jeg kan blive, at en
Forbindelse med Dem og Deres Familie vilde have den mest
heldbringende Indflydelse paa mig, forenet med Mistvivl, den
første Grund til at jeg viiste en Svaghed, jeg maa rødme over
— den nemlig at give mig til Priis for Forhaabninger, jeg vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
