Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19August 1827.
Deeltagelse eller Doctorens valeriana har gjengivet mig min Sjels
sundhed, som en Plan, jeg med levende Interesse har opfattet,
og som isandhed forskaffer mig en ligesaa skjøn som behagelig
Adspredelse. Jeg havde nemlig fast besluttet, da jeg vidste at jeg
uden Dem ei kunde blive god og lykkelig, for dog at gjøre nogen
Nytte her, at ofre mig for Grækerne. Jeg maatte med Smerte
opgive denne Plan, da min Fader vemodig foreholdt mig, hvad
jeg skyldte mine Forældre, men jeg skammede mig, skjøndt jeg
blot havde givet mig Selv dette Løfte, ved at den Tanke blot
skulde være et tomt, ligesom pralende, Løfte, og ved, at jeg saa
ledes paa en Maade havde blot indbildt mig selv noget. Jeg be
sluttede derfor, da jeg holdt mig bunden ved dette phantastiske
Løfte, at løse mig paa en Maade, som jeg fandt fyldestgjørende
for min Ære, der var øm ved at holde sig selv for en Pralhans’s
Ejendom.
Jeg fandt nemlig et Emne, passende at behandle som Frithjofs
Saga af Tegner: jeg greb den Plan med Interesse at udarbeide
det og begynde dermed min Debut paa Parnas til Bedste for
dem, jeg vilde ofre min Arm, og saaledes indbilder jeg mig, nåar
jeg skriver nogle Linier derpaa, at jeg arbeider eller fægter for
dem. Da jeg finder i dette Arbeide en smuk Adspredelse, gjør
jeg det med Lyst og altsaa gaacr det glat fra Haanden; ja, hvad
der mere bestyrker mig, er en Dom af en lærd Mand og com
petent Dommer, som jeg ikke kan tænke paa uden at blive
blodrød.
Gode Hulda! — o endnu engang maa jeg tale saaledes med
Dem, da jeg ikke kan, ikke formaaer at skrive det kolde „Jomfru
Malthe" eller endogsaa „høistærede Jomfru Malthe" — gode gode
Hulda! skjøndt De er ung, føler jeg dog den højeste Grad af
Ærbødighed for Dem, for det rene Ideal af det Gode og Skjønne
jeg forgjeves maa see i Dem. Dersom nu min Saga bliver god,
dersom jeg tør lade den see ved Siden af Frithjof, vil De da tillade,
at jeg svagt viser Dem min Ærbødighed ved at tilegne Dem den;
men — som jeg siger — blot i det Tilfælde, at den virkelig bliver
god, ikke middelmaadig, men kommer heelskindet ud af høje, lærde,
fornemme, strenge Recensenters Kløer.— Dog — det har Tid endnu,
men til Seenhøstes maaskee. 0 jeg vil glæde mig, dersom jeg
kan gavne Hellenerne ved at sidde her i min Krog og fægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
