Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
bedragne ·Forfoengelighed, følgende efter gammel Sed
dets Hyldest paa Thinge. Den fadrelandske Interesse-
som Almeenmisnoiet ;med Unionen, saaledes som den-
ne hidindtil shavde skuffet Forventningerne, saa let skul-
de have udviklet, forsvandt i en dansk og en svensk.
Med al den Stolthed, som den, isaer siden Digte-
- daden berigede, norske Geistlighed lod de nnderkuede
Classer fole, fandt dog i detts Indre et trældomlig-
nende Afhængighedsforhold Sted til Erkebispett. Halts
Meninger og Vilje var Geistlighedens alt nedigjen-«
nem til den vandrende Prædikenritnk, og den talrige
Geistligheds var Folkets. Hmt Forlnmd med Sverig
havde forud vant dette til Tanken om en Forenirig
med dette Rige; og Erkebisp ’ Aslaks virksomme
Medhold afgjorde Seiren for Koltg Carl. Den dan-
ske Konge havde vel ilet med at give en Haandfasstr
uing, som i alle Maader hjemlede Rigets ·Selvstce11dig-
hed, og var spd i Vikegr ndraabt til Konge; men
dette Valg knldkastedes, efterat Carl Knntfon,i
Løbet af Aaret 1449, i Bahuits, Hammer og
Trsndelagen var bleven valgt og endeligen kronet
i Throndhjem. De ’Forpligtelser, Christian
havde villet kjøbe Kronen sor, gik, foruden at sikkre
Folkets Love og Rigets Selvstændiglted, nd paa, at
ingen Fremmed maatte erholde Embcde uden Rigsraa-
dets Samtykke; at de norlke Docnmenter, som vare
nedkomne til Danmark, skulde opsendesz at Rigs-
raadets Samtykke ndfordredes til Krigserklcrringz og
at det kun i de allervigtigste Sager skulde kaldes til-
Kongen , som derimod paalagdes hvert 3die Aar at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
