Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 5. Om Overtroens formeente Poetiskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hertil svarer jeg, at den, som taler saa, erklærer derved, at han
ingen aandelig Glæde kan føle over Indsigt, og at det f. Ex.
er hans aandelige Tilstand uvedkommende, at vi med saa
beundringsværdig Klarhed kunne gjennemskue Verdensmechaniken
og forudsee Verdensforhold i fjerne Aarhundreder. Lad det
være Saadanne sagt, at det er deres egen Sløvhed, der
berøver dem Indsigtens Glæder, om de end kunne rose sig af
betydelige Evner i andre Retninger: de ere enten af Naturen
eller snarest ved egen Skyld udelukkede fra en Indvielse, som
altid opfylder Den med høi Glæde, hvem den bliver tildeel.
Da Videnskabens Herlighed bør hævdes ved dens eget
Væsen, blev her indtil videre forudsat, at den kun ved at give
Indsigt, men ikke ved at skjænke Digterverdenen selv Noget, gav
rig Erstatning for det, den berøvede samme; men nu kunne vi
ogsaa henlede Opmærksomheden paa, at Videnskaben virkelig
har Erstatning at byde Digterverdenen for det, den tilintetgjør
deraf. Noget deraf har Digterverdenen allerede længe optaget i
sig, f. Ex. Jordens Kugelskikkelse, til Kundskab om hvilken
Videnskaben allerede i Oldtiden havde ført; ikke blot for
Tænkningen, ogsaa for Skjønhedssandsen har denne Forestilling noget
langt mere Tilfredsstillende end den, at Jorden skulde være
flad, enten firkantet eller skiverund. Den digterigske Opfatning
har ogsaa nu og da grebet de store Sandheder om Jorden,
som vandrende sin Bane omkring Solen, om Planeterne som
beboelige Kloder, om Fixstjernerne som fjerne Sole, lysende og
varmende Midpunkter for ubekjendte beboelige Kloders
Kredsløb. Er Tanken om den fritsvævende, af usynlige Kræfter
baarne, i Verdensrummet vidtomvandrende Jordklode ikke med
Hensyn paa Skjønhedssandsen rig Erstatning for Jordens
Grundvold? og er ikke Udsigten i en uendelig Mangfoldighed af
Verdener, fulde af Liv og Tanke, en rig Erstatning for den faste
Himmelhvælving? Det er sandt, at den digteriske
Indbildningskraft langt fra ikke har saa flittigt benyttet de nyere Indsigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
