Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 5. Om Overtroens formeente Poetiskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som de gamle Forestillinger; men dertil har jo den stedse
fremstridende Menneskeslægt den lange Fremtid liggende for sig.
Den Historie, Videnskaben lader Jordkloden fortælle os om sine
ældste Tider, er ikke bleven den digterigske Opfatning fremmed;
men Læren om Jordklodens Udvikling giver hvert Aar nyt og
rigere Udbytte: den fortæller os om den Tid, da den endnu
var dækket af et uhyre ophedet Hav, om de første Øer, som
opstode deri, og den fortsatte Ødannelse, om de tause Dyr og
de blomsterløse Væxter paa den unge, af ingen Lyd oplivede,
af intet Farvespil forskjønnede Jordsskorpe; den viser os,
hvorledes fortsatte Udviklinger dannede større Landstrækninger, og
den begynder allerede at fortælle os om deres Grændser; den
fremstiller os den fortsatte Udvikling af Væxternes og Dyrenes
Rige, og viser os de vidunderlige Skikkelser, den efterhaanden
frembragte, dræbte og begrov, medens den bestandigt forberedede
en fuldkomnere Skabelse. En Mangfoldighed af mindre
omfattende Videnskabelige Opdagelser har desuden fundet Indgang
i Digterverdenen, f. Ex. Magneten, Krudtet, Solens Pletter,
Maanens laante Skin, Lysets Hastighed, Lynets Afledning,
Væxternes Aandedræt, de usynlige Dyr i en Vanddraabe,
Viingjæringen o.s.v. Det Forhold, hvori Mennesket som Opdager
af Naturens Hemmeligheder kommer til denne, til hele
Menneskeslægten og til sig selv, er endnu kun saare lidet blevet
benyttet. Skulde ikke det være værd for en Digter at fremstille
den aandelige Tilstand, hvori den Mand befandt sig, som først
havde sat sig i videnskabelig Besiddelse af Seerøret (Kikkerten),
og med dette opdaget Maaner ved en fremmed Planet, Bjerge
i Maanen o.s.v.? Skulde hans større og klarere Blik ud i
Tilværelsen, hans Bevidsthed om den Indsigt, hvormed han nu
berigede Menneskeslægten, hans Overbeviisning om, at han nu
havde beredt Stjenetyderiet og mangen anden med
Himmelforholdene sammenhængende Vildfarelse den visse Undergang, ikke
have noget Tillokkende for Digteren? Skulde det ikke være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
