Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to på Broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Så blev det stille. Mod Forstrandens Strimmel
af Sten gik Bølgernes vanlige Trav
to Dage. Men under den skygrå Himmel
såes aldrig et Sejl, kun øde Hav.
Hun spejdede træt bag sin Rude.
Så var de da bievne derude.
Gud råder for alt. Men her var Nød.
Børnene græd, de græd for Brød.
Hun sultede selv for at unde dem Føden,
men Flæsket var ormet, og Fisken salt.
Den mindste blev syg. Hun såe, det var Døden.
Og det var også de andre det gjaldt —
hvis ikke de snart blev frelste!
Så kaldte hun på den ældste:
»Nu passer du Fyret imens, Johan.
Du er stor nok til det, det skal gå an.«
Resten af Maden delte hun lige
i syv Gange tre og satte den frem
og sa Besked til den otteårs Pige:
»Nu er du Husmor, til jeg kommer hjem.« —
»Så,« sa hun, »hjælp nu hinanden
og rul de Tønder til Stranden!« —
Tre tomme Petroleumstønder, der stod.
Børnene adlød, i undrende Mod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
