Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to på Broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv kom hun med Reb, med Spiger og Hammer,
og hented de Brædder, som nys drev iland
bandt Tønderne sammen og snedkrede Rammer
og fik en brugelig Flåde istand.
Så bad hun Vorherre bevare
de stakkels Børn for al Fare,
kyssed og knuged hver enkelt i Hast —
og la sig på Flåden — og bandt sig fast —
Vel klaged de Små sig, vel trygled de Store,
de gjorde dog, som hun bad og bød,
skød Flåden i Søen — Gud veed hvor de turde
og Bølgerne løftede den, og den flød.
Og Strømmen gik strid der i Søen,
og Flåden drev ud fra Øen.
Hun råbte, de hørte knap hendes Røst,
løb og græd langs den øde Kyst.
Det var selve den hellige Juleaften,
hun ensom drev på den vilde Sø.
Det øgede Rædslen, og øgede Kraften:
Inat lod Gud intet Menneske dø!
Han vilde nok selv i sin Nåde
styre den skrøbelige Flåde,
forbarme sig over en Moders Håb
og høre de Faderløses Råb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
