Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE VINTER
99
Der var ikke mere. Ikke smør engang! Vor elskelige
utruster havde vel fundet det at være luksus!
Vi tok paa at karve chokoladen op og helde den opi
det kokende vand for at gjøre det mest mulige ut av, hvad
vi altsaa havde. Der var stilt imellem os. Men det skulde
ikke undre mig, om der i denne time lyste en fosforglans
om vor gode koks hode — der han gik ombord paa Gjøa.
Og det var neppe nogen æresglorie!
— Det er det da, sa endelig én, at det kunde været
værre.
— Saa-aa? Saa det kunde det?
— Vi kunde jo ha været ganske uten mat.
Dette var saa sandt, at humøret atter steg. Chokoladen
var færdig — kom herlig kokhet i kopperne, — ja skaal
allikevel da — prruh —!
Den brune væske sprutedes ut, saa fort den var
kommet ind i munden. Det var den bitre cacao! Og noget
slikt som sukker — ikke tale om selvfølgelig.
Vor sidste trøst var, at blandt det haarde brød fandtes
der en vørterkake. Den kunde vi jo bruke som sukker.
Metodens opfinder begyndte selv, puttet først en brødbit i
munden, derpaa den varme cacao — og prrruh —! igjen
kom det hele ut med smeld i nærmeste væg:
- Den grisen har slaat petroleum over brødet!
Hele brødforsyningen var gjennemtrukket av petroleum!
Jeg skal ikke dvæle ved den stemning, hvori vi med
tomme maver gik tilkøis og prøvet at sove. Stor søvnen
blev det ikke, da vi hakket tænder av den bitterlige kulde.
Lund var tidlig paafærde igjen og tændte op under
primusen. Noget varmt maatte vi jo ha i livet, mente han,
og saa satte han den fra igaaraftes urørte cacao paa. Den
var — om bitter nok •— dog bedre end intet. Vi andre
laa i en halvdøs og nød varmen fra primus og velbehaget
ved tanken paa, hvad Lund stelte istand til os. Jeg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
