Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 J. kap. Kommissionshandelens ældste former.
lettere bar den blandt andre salgsomkostninger ogsaa et fast vederlag
til forsælgerne; og unægtelig bød betalingen af et vederlag langt større
mulighed for en forøgelse af forbindelserne og dermed af afsætningen.
26. Det forekommer mig da, at en betragtning af den nordeuro-
pæiske handels vilkaar i det 14. og 15. aarh. gør det meget sandsyn-
ligt, at grunden til kildernes haardnakkede tavshed med hensyn til
kommissionærens løn netop er den, at han ingen løn fik, og at gensidig-
hedens store praktiske og materielle betydning tilfulde forklarer, at
alligevel kommissionshandelen i denne tid spillede en saa fremtrædende
rolle. Jeg har straks gjort opmærksom paa, med hvilket forbehold ud-
trykkene kommissionær og kommissionshandel i dette arbejde benyttes;
her maa det da nøjere præciseres, med hvilken ret jeg mener, de kan
anvendes om disse i Johan Wittenborgs regnskabsbog og Rigabrevene
saa stærkt fremtrædende forretningsforbindelser.
Uomtvisteligt er det, at ejendomsretten over de sendte eller betroede
varer til enhver tid (indtil salget har fundet sted) forbliver hos den, der
sender og betror dem’; ogsaa returvarerne er fra det øjeblik, de er købte,
hans ejendom”. Forsendelsen og salget af den betroede vare, indkøbet
og forsendelsen af returvaren finder sted for ejerens regning og risiko?.
Varen sendes af ejeren med eller til en købmand med ordre til denne om
for ejerens regning at sælge den, som regel er med denne ordre om salg
forbunden ordre om indkøb af returvarer. I selve de faktiske forhold,
hvorunder disse handler fandt sted, var det nu givet, at dette køb og
salg alene kunde have retsvirkninger for den, hvem købet og salget var
overdraget, og for den, med hvem han sluttede. Det meste af, hvad
der sammenfattes i den moderne sætning om, at ,kommissionæren alene
berettiges og forpligtes", var i datiden en praktisk selvfølge, der ikke
behøvede at formuleres i en retsregel. Forbindelsen mellem kommit-
tenten og kontrahenten var i enhver, rumlig og retslig, henseende for
fjern og løs til, at tanken om, at der mellem dem kunde hidføres
»direkte obligatoriske forbindelser", kunde opstaa.
I det hele taget var spørgsmaalet om, hvorvidt en købmand hand-
lede for egen eller for fremmed regning, ganske betydningsløst, saa længe
de forretninger, han gjorde, var ganske enkle. Saa længe og overalt
hvor afslutningen, udførelsen og — ved betalings erlæggelse i penge
eller varer — fuldbyrdelsen af en handel med en fremmed købmand,
en gæst, fulgte slag i slag eller retttere foregik under eet, var der
hverken nogen grund for denne til at gøre opmærksom paa et muligt
stedfortrædelsesforhold, ej heller for medkontrahenten til at rejse spørgs-
maal derom. Varen var ved afslutningen af et salg i stedfortræderens
haand; senere indsigelser med hensyn til dens kvalitet eller kvantitet
vilde som regel undgaas ved, at varen forud var tilstrækkelig besigtiget
af køberen, men maatte i alt fald af medkontrahenten gøres gældende
mod den tilstedeværende sælger, og denne vilde da ikke kunne skyde
1 Rehme nr, 21: eidem Conrado pertinentes, nr. 24, nr. 30, nr. 51: de quibus 100 marce ...
domino B. pertinent et negociantur in sendeve. LUB Il, nr. 517,
HUB IV, nr. 141 (a. 1365).
3 Mollwo II, 83: 2. 1351 do dede ich tho sendeve Henneken Laurencius ... dat ghelt, dat dede
he in Ludeken Buxtehuden in sine kisten in sin scip up min eventure; cf 83, 179, 240, 267.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
