- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
43

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den gensidige, ulønnede kommissionshandel. 43

en fjerntboende kommittent frem for sig!; stedfortræderen fuldbyrdede
med det samme handelen, indkrævede købesummen eller forlangte den
samtidig købte returvare leveret til sig.

Her var da den ganske simple og naturlige grundregel: at
en handel forpligter dem, der afslutter den”, ubetinget her-
skende. Men jo mere handelens fæstnelse førte med sig, at man ved
kredittilstaaelse udskød forretningens endelige fuldbyrdelse, betalings-
erlæggelsen, til et senere tidspunkt, des mere maatte medkontrahenten
være interesseret i, des mere maatte selve handelslivets sikkerhed fordre,
at denne grundregel fastholdtes. Thi hvor fjernt det laa datiden at
mene, at henvisningen til at søge sin ret i en fremmed by inde-
holdt spor af betryggelse, kan bedst ses af, at den i praksis fandt
den ganske modsatte fremgangsmaade mere fyldestgørende, idet den end-
ogsaa lod alle købmænd fra samme by eller land saa at sige hæfte
solidarisk; hvor en af dem undlod, at opfylde sine forpligtelser, holdt de
skadelidte sig med deres hjembys billigelse til de andre eller hvilken
som helst af dem, og overlod det saa til dem eller ham i hjembyen at
søge regres hos rette vedkommende. Det var en praktisk udvej, der
ganske vist var for summarisk og vakte for store forstyrrelser til, at
den ikke hurtigt skulde blive hindret ved indbyrdes aftaler og snart ved
sin egen ubillighed komme ud af brug, men hvis faktiske eksistens til-
strækkeligt viser, hvor meget en saadan henvisning vilde regnes værd,
Naar nu dog kredittilstaaelse blev et stedse almindeligere led af en for-
retnings afslutning, blev det des nødvendigere, at den tilstedeværende
købmand, der sluttede og udførte handelen, ogsaa forpligtedes derved;
thi til hans forhold kunde medkontrahenten have noget kendskab og
afpasse sin kredittilstaaelse derefter. Heri maa man se den væsentligste
aarsag til, at kommissionshandelen i saa høj grad fortrængte propre-
handelen og saa stærkt gled over til liggerne, der dog for længere tid
opholdt sig paa en bestemt plads, og endnu mere til de fast bosatte
købmænd. Thi at disse selv forpligtedes og berettigedes, er ikke blot
indlysende ved en betragtning af, hvad datidens handelsliv maatte kræve
og af, at deres egenhandel og societetshandel havde et saa betydeligt
omfang, at de naturligt maatte afslutte alle deres forretninger paa samme
maade, men det lader sig endogsaa bevise, at Johan Wittenborg som
kommissionær saaledes formelt sluttede ,i eget navn"; i tre tilfælde,
hvor han lader salg, han har foretaget som kommissionær for Arnold
Bardewick, indføre i den lybske gældsbog, forpligtes køberen alene over
ham selv som kreditor".

1 Goldschmidt Zts. f. Handr. I, 389—90 cf. HU B Il, nr. 154 $ 11 (a. 1309) og nr. 266 (a. 1315)
. .… sed si de lanis vel quibuscumque mercaturis, que ante Venditionem, permutationem, cambium vel

deliberationem de eis factam monstrata non fuerint sive vise, oriatur questio, conquerens hujusmodi audia-
tur et per ordinationem scabinorum et mercatorum hujusmodi questio terminetur. Et skarpt eksempel fra
praksis paa, at køberen gør kommissionæren ansvarlig for fejl ved varen: LUB X, nr. 365; XI, nr. 241,
243, 266 (a. 1467).

2 Schlossmann Il, 330—31.

s Cf. Levin 49, anm. 159

4 Mollwo I, 126: Ice hebe untfangen van Arnoldes wegene 1 tunen werkes ... dar was inne 4
mille onige ...de 4 mille hebe ic vorcoft up paschen Godeken van Dulmen vor 200 m. minus i m., dat
is geschreven in des stades scult boc. Indførslen nr. 39 i N. St. B. Mollwo 80: 1353 Katherine (novbr.
25): Godekinus de Dulmen tenetur domino Johanni Wittenborch 200 m. d. lub. minus 7 m. proximo
pascha persolvendas. Det andet tilfælde er indførslen nr. 52, 1357 9. oktbr. Mollwo 82 cf. Mollwo II,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free