- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
170

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.

ninger om at forsyne Tyrkiet med uldmanufaktur ved at undersælge
dem, saaledes som vi tidligere har gjort. Den hollandske klædehandel
til Tyrkiet er nu reduceret til det halve af, hvad den var for 20 aar
siden, og hidtil har vi ikke tabt grund i denne branche; men en mere
virksom forhindring af uldeksport fra England vilde være en videre
vanskelighed for de nationers handel", Endnu i 1709 er tanken i det
væsentlige den samme, omend tonen er blevet lidt mere afdæmpet:
hvilke fordele Franskmændene end i den senere tid havde haft i deres
klædehandel — hvoraf der dog maaske gik mere ry end det hele var
værd — saa var det dog bekendt, at Hollænderne og andre nationer
til sine tider havde haft lige saa store, men dem hører man nu ikke
tale om; kompagniet tvivlede ikke om, at det ved sine varers godhed
vilde bevare sin overlegenhed ogsaa over Franskmændene i fredstid”,

133. Men det var et forfængeligt haab; den statistik, der kan
fremskaffes, tyder netop paa, at tilbagegangen i den engelske klæde-
handel vedblev og snarere forstærkedes. Og naar kompagniet mente,
at det i fredstid lettest vilde kunne trænge det franske klæde tilbage,
viser statistiken, at netop dette var en stor misforstaaelse; kun i krigsaar
ses der nogen fremgang trods den langt uregelmæssigere tilførsel. For
krigsaarene 1690—94 viser saaledes statistiken en fremgang til 15,524
stk. aarlig, i 1695—99 falder tallet for den aarlige tilførsel til 13,698
stk. Netop aarene efter freden i Ryswijk, 1698—1700, var glimrende
aar for den franske handel, hvis aarlige import fra Levanten pludselig
steg til omtrent 11 mill. livres; i disse aar blev det Englændernes tur
til at gøre Hollændernes forsøg paa ved stærk prisreduktion at forhindre
salget af fransk klæde”, 1700—1704 er der en fremgang til 17,551
stk., hvad der forklarer kompagniets tillidsfuldhed i 1702; for disse aar
har man dog ogsaa tallene for den franske klædeeksport, den beløb sig
til 12,366 stk. aarlig og stod altsaa ikke mere ret langt tilbage for den
engelske". 1705—09 er der for Englænderne atter stærk tilbagegang
til 12,719 stk., 1710—14 fremgang til 16,389 stk., et tal, der dog
væsentlig skyldes den mægtige eksport paa 35,637 stk. i 17125,

134. Thi sikkert følte kompagniet, da krigen nærmede sig sin af-
slutning, at nu skulde den sidste store kamp staa. Man mente, at
Frankrig var udmattet, at krigen faktisk havde udtømt dets klædeforraad
i Levanten og vel ogsaa hjemme, nu gjaldt det for kompagniet om at
være beredt til at kaste saa store mængder af klæde ind paa det tomme
tyrkiske marked, at det tilfredsstillede efterspørgslen og tilrev sig for-

! R. O. 145, 305—6.

2 R. O. 209, 89. And wathever advantage the French have had in their cloth sales lately, which
perhaps make more noise and appearance then they really deserve, we have known the Dutch and other
nations to have had as considerable, who now make no figuer therein, and we doubt not but by the good-
ness of our commodityes to have the same advantage over them too in time of place. — Den forandring
er der dog indtraadt, at kompagniet ikke længere mener at kunne undersælge, men sætter sit haab til det
engelske klædes bedre kvalitet. Atter her er det interessant at sammenligne fortid og nutid: å tort ou å
raison cette clientéle, qui n’est pas riche, veut de la ,camelote" et du bon marché. Nos fabricants ...
prétendent imposer leurs produits, qui sont meilleurs ... mais on ne fabrique pas pour les musées.
Nos concurrents étrangers le savent bien, lorsqu’ils offrent aux Levantins de la marchandise, qui flatte
Pæil. Nos concurrents et surtout les Allemands ne discutent jamais les gofits de la clientele, la clientéle
8 toujours raison. Martineau 39—40.

3 Masson 295—96, særlig 296 anm. 1.

4$ Masson 8514.

5 Tillæg nr. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free