Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den afgørende kamp med Frankrig. 171
bindelserne, før Franskmændene kom til kræfter, og at det samtidig fik
knust denne stadig generende illegitime handel over Italien. Det var
sikkert derfor, at den store eksport i 1712 fandt sted, man vilde være
beredt til den kommercielle aktion, der paa dette omraade skulde for-
følge den politiske sejr over Frankrig; og saa snart freden i Utrecht
var sluttet, bestemte kompagniet, at skibsfarten skulde være fri og aaben
for alle medlemmer fra 1713 30. septbr. Men resultaterne svarede ikke
til forventningerne; i 1713 var der kun blevet eksporteret 13,378 stk.,
i 1714 eksporteredes kun 11,537 stk., i 1715 kun 12,348", Hvad var
grunden til dette ringe resultat? Naturligvis vendte misstemningen sig
nu straks mod den italienske handel; den maatte nu ved alle midler
standses.
Saa udstedte kompagniet ordrer; 1715 22. juni gav det en skildring af
konossementsombytningerne i Livorno, Messina eller Venezia og befalede nu for
at hindre dette, der var til saa stor skade for kompagniets handel, at hvis der var
indladet engelsk klæde eller uldmanufaktur paa skibe, der var fragtede fra England
til Tyrkiet, og disse saa paa vejen dertil anløb enten Livorno, Messina eller Ve-
nezia for at losse eller indlade gods, skulde der af alt det klæde, de bragte til
Tyrkiet, opkræves 20"/0, selvom det var for medlemmers regning og var blevet
rigtigt certificeret i England; og ligeledes skulde skibe, der var fragtede fra Tyrkiet
til London med raasilke eller mohairgarn, og som paa samme maade anløb Li-
vorno, Messina eller Venezia, betale 2"/0 ekstra af silken og mohairgarnet. Man
skulde synes, at denne ordre maatte have været tilstrækkelig til at afbryde den
italienske handel, men den var det næppe; thi den efterfulgtes af endnu skarpere:
1716 18. oktbr. bestemtes, at hvis noget.engelsk skib bragte til Tyrkiet fra England
eller nogen italiensk eller overhovedet europæisk havn bly, tin eller engelsk klæde
for fremmedes eller ikke-medlemmers regning, skulde der svares 20"/o af al raa-
silke, mohairgarn eller andre varer, der indladedes derpaa af faktorer i Tyrkiet, og
1717 15. novbr. bestemtes endelig, at hvis noget medlem importerede engelsk
klæde til Tyrkiet fra Livorno, Messina eller Italien overhovedet, skulde der deraf
svares 20 "/0?.
Saaledes naaede kompagniet til at opgive Italien ganske selv som
mellemhandelsplads; og det havde forbudt fremmede principaler i det
hele taget at indlade nogen engelsk vare paa engelsk skib. Tilbage stod
blot ogsaa at faa det engelske marked lukket for Levantvarer fra Italien;
saa havde unægtelig den direkte forbindelse England—Tyrkiet sejret.
135. Hvis kompagniet imidlertid havde ventet, at det dermed havde
ophævet hovedaarsagen til den engelske klædeeksports tilbagegang, saa
tog det fejl og indsaa snart, at det havde taget fejl. Den italienske
handel var i den form, den i de sidste aar havde antaget, til stor skade
for kompagniet derved, at den brød alle dets grundprinciper og skabte
det en betydelig konkurrence paa det engelske marked; men den betød
næppe meget for den engelske klædehandel, dertil var den for skrapt
overvaaget. Et par aar senere vilde de italienske købmænd ganske vist
paastaa, at de i eet aar havde ladet 3163 lange tøjer og 912 korte farve
i farver, der passede for Tyrkiet; men da erklærede kompagniet, at det
kunde sikkert bevise, at hele importen paa engelske og fremmede skibe
af engelsk klæde til Tyrkiet fra Livorno ikke havde overskredet 500
O. 209, 116. Tillæg nr. 1.
O.
IR.
2 R. O. 209, 142—44, 159—61, 169—70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
