Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
blot tilnærmelsesvis op mod medlemmernes. Det kunde da hverken for
faktoren, ej heller for den enkelte principal være fordelagtigt eller blot
ønskeligt, at de bandtes saaledes sammen, at lærlingen eller faktoren
kun maatte udføre kommissioner for sin principal og dennes societets-
forbindelser. Ordren af 1615 har da formentlig ogsaa fortrinsvis til
hensigt at indskærpe, at principalens tilladelse skal indhentes. Meget
snart maa denne tilladelse være blevet en ren formssag og derefter
bortfaldet, thi ingensinde senere hører man tale om, at det skulde være
nogen faktor forment at modtage ordrer fra flere end een principal af
kompagniets medlemmer.
Allerede tidligt i det 17. aarh. var der da paa dette omraade ind-
traadt en fuldstændig frihed; enhver principal, der var medlem, kunde
give enhver faktor i Tyrkiet kommissioner, og omvendt kunde enhver
faktor modtage kommissioner fra ethvert medlem. Naar man alligevel
iagttager en vis fasthed i forbindelserne, maa dette antages alene at
have beroet paa praksis. Endskønt der indrømmedes principalen en
ubegrænset tilbagekaldelsesret, ikke blot re adhuc integra, men over-
hovedet til ethvert tidspunkt, vil man ikke finde noget eksempel paa, at
en principal tilbagekaldte en enkelt bestemt kommission eller forlangte
udlevering til en anden faktor af en enkelt bestemt varekonsignation.
De kommissioner, en principal havde overdraget en faktor, dannede et
hele; han vilde tilbagekalde eller forlange udlevering af dem alle eller
af ingen af dem. En principal kunde benytte flere faktorer paa samme
tid; men hvad hver enkelt af dem angik, vilde han enten vedblive at
benytte ham, eller han kunde give ham faa kommissioner eller helt
undlade at sende ham flere varer i konsignation; men kom det til, at
han vilde forlange udlevering, vilde han kræve fuldstændig udlevering.
De store afstande og Levanthandelens i forhold til modernere tider
meget langsomme tempo gjorde en saadan praksis mulig.
Med hensyn til faktorens ret til at modtage kommissioner fra alle
kompagniets medlemmer maa endnu blot bemærkes, at denne ret gjaldt
ikke blot medlemmer i England, men ogsaa medlemmer og disses fak-
torer i udlandet, f. e. i Italien, hvor netop certifikaterne tjente den til
beskyttelse, og i Tyrkiet — Ægypten, hvor den var grundlaget for den
livlige kommissionshandel mellem faktorerne indbyrdes, som særlig be-
skyttedes selv ved de store ordrer af 1719.
190. Men lige saa sikker denne ret var, lige saa principielt
sikkert var det, at faktoren ikke havde ret til at modtage kommissioner
fra engelske ikke-medlemmer. Overfor ikke-medlemmer i England selv
lod dette princip sig i praksis ret let hævde og blev stedse hævdet
uden indskrænkning, men større vanskeligheder voldte ikke-medlemmerne
i Italien, og eftersom kompagniet overfor dem førte en noget vekslende
politik, eftersom kompagniets ordrer paa dette punkt ikke altid er helt
udtømmende, og eftersom endelig praksis næppe altid helt var overens-
stemmende med ordrerne, er det ikke let nøjagtigt at sige, i hvilket be-
stemt omfang principet til enhver tid gennemførtes. Saalænge kom-
pagniet fastholdt kompagnifarten, og saalænge det engelske klæde endnu
bevarede sin overlegenhed, er forholdet ganske klart: fra ikke-med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
