Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommittenter udenfor kompagniet. 225
lemmer udenfor England maatte faktorerne ikke i konsignation modtage
engelsk klæde og uldmanufakturer, men derimod alle andre varer og
penge, og de maatte for dem indkøbe og til dem sende alle tyrkiske
varer. Ordren af 1675 10. septbr. betegner her det store vendepunkt;
fra nu af skulde der af alle slags varer og ogsaa af penge, der kon-
signeredes til faktorerne af ikke-medlemmer udenfor England betales
20 %0. Dette betød et uindskrænket og absolut forbud; thi det kunde
formentlig ikke ophæve ordrens prohibitive karakter, at varer, som fak-
torerne afskibede for engelske ikke-medlemmers regning, slap for 20 "/o
bøden, naar de var købt for rede penge eller provenuet af varer, der
ved importen allerede havde betalt 20/0; snarere var denne tilføjelse
blot en kontrol-forholdsregel. Fra denne ordre undtoges i den nærmest
følgende tid alene faktorerne i Ægypten, der 1700 24. april fik ret til
at modtage alle ikke-engelske varer, men ikke penge, fra engelske ikke-
medlemmer i Italien. Den ægyptiske handels særlige karakter gjorde
en saadan undtagelsesstilling mulig; raasilke og mohairgarn, hvorom
kampen stod, leverede Ægypten ikke, derimod andre varer, der havde
en selvstændig betydning for Italien; kompagniet fandt det derfor unød-
vendigt at nægte sine faktorer her fordelene ved ikke-medlemmers ordrer,
og det saa meget mere, som de vistnok kunde have enhver under-
støttelse behov. Derimod afviste det straks formodningen om, at denne
undtagelse kunde udstrækkes til ogsaa at gælde de tyrkiske pladser.
Et stort spørgsmaal er det imidlertid, om denne ordning fra nu af fastholdes
i hele kompagniets følgende tid, og om den forblev uberørt af de store omordninger
i 1718—19 og 1744. Jeg tror, at man maa besvare dette spørgsmaal bekræftende.
Ordlyden af erklæringen af 1712 26. aug. er et tydeligt vidnesbyrd om, at det
absolute forbud da havde gyldighed for de tyrkiske pladser’; man tør næppe ud
af ordren af 1719 5. marts læse en tilladelse til faktorerne her til paa visse be-
tingelser at modtage pengekonsignationer fra ikke-medlemmer”; i alt fald ud-
taler kompagniet 1724 9. juni bestemt sin misbilligelse af, at en engelsk faktor
paa Cypern havde modtaget en kommission fra et engelsk hus i Livorno, fordi
dette var ganske i modstrid med kompagniets charter og ordrer”. Paa den anden
side synes det af ordren 1719 5. marts ret bestemt at fremgaa. at de ægyptiske
faktorer da bevarede deres særstilling. I kodifikationen af 1744 genfinder man
ganske vist hverken ordren af 1675 10. septbr. eller den af 1700 24. apr., men den
paafølgende diskussion mellem kompagniet og faktorierne i Aleppo og Smyrna
1748—49 synes dog at vise, at det absolute forbud stadig opretholdtes for de tyr-
kiske pladsers vedkommende"; vanskeligere er det at paavise, at Ægypten heller
ikke her ligestilledes med Tyrkiet, forskellige bestemmelser og udtryk synes dog
at tyde herpaa, og dette vilde jo ogsaa stemme godt overens med kodifikationens i
det hele konserverende karakter. Naar de italienske ikke-medlemmers handel til
Levanten for den spiller saa ringe en rolle, at den end ikke giver anledning til
samlede bestemmelser, er aarsagen snarere den, at det nu virkelig var lykkedes
kompagniet saa godt som fuldstændigt at udrydde den; engelske købmænd i Italien
drev nu alene som faktorer for medlemmer handel til Levanten, eller de var selv
medlemmer; den engelske købmand, der vilde omgaa kompagniet, henvendte sig
1 Cf. ovfr. 169 anm. 2.
2 Cf. ovfr. 177 anm. 2. Hvor der i disse bestemmelser bruges udtrykket ,not free of the com-
pany" tager dette formentlig kun sigte paa fremmede.
3 R. O. 210, 47. Palmer & Lupart, Cypern, havde konsigneret et parti colloquintida til Kenelm
Fawkner, London; 20 9/0 bøden var afkrævet dem, men eftergives, althå the reasons mentioned in messrs.
Palmer & Co.s letter are not esteemed sufficient to justify thelr accepting a commission from an English
house at Leghorn, which is directly contrary to the companys charter and their orders.
s Cf. ovfr. 197—98.
I5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
