Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konsignation uden tratte. 257
ikke nu og da overfor deres egne faktorer. Men denne sædvane synes
først i større omfang at være trængt igennem i kommissionshandelen i
England i de første aartier af det 19. aarh., og jeg har i alt fald i tiden
indtil midten af det 18. aarh. ikke truffet noget eksempel herpaa i for-
bindelserne mellem engelske principaler og engelske faktorer i Levanten.
Dette skyldtes mest, at i denne handel var endnu stedse indkøbs-
kommissionen nøje forbundet med salgskommissionen; principalen ønskede
remisser i varer. Alligevel iagttager man dog netop i slutn. af det 17.
aarh. en delvis bortgliden fra dette gamle forretningsgrundlag; princi-
palerne synes ofte ikke at have ønsket det hele provenu anvendt til
opkøb af Levantvarer, men at have ønsket remisser ved veksler. Deraf
opstaar afregningsstriden mellem faktorerne i Constantinopel og kompag-
niet i 1678; skulde faktorerne remittere ved veksler, mistede de deres
2 %/0 provision af indkøbskommissionen, derfor forlanger de 1/2 "/0 i
provision af saadanne remisser. Men selvom saaledes en vekselomsæt-
ning mellem England og Levanten, dels af denne grund, dels fordi de
engelske principaler oversendte faktorerne penge til indkøb af Levant-
varer ved veksler, i slutn. af det 17. aarh. fandt sted, ses en principal
dog ingensinde at have forlangt delvis betaling, før den konsignerede
vare virkelig var solgt, ingensinde at have ladet tratten følge umiddel-
bart efter varens afskibning eller modtagelse.
Hvor stor en egenkapital de engelske kommissionshuse i Levanten
end arbejdede med, fandt denne derfor ikke anvendelse i deres kom-
missionshandel for engelske principaler, faktorerne kom i dette forhold
ikke til at drive selve deres kommissionsforretning ved egen kapital, de
arbejdede stedse kun med deres principalers. Deres krav paa disse var
derfor regelmæssigt stedse de samme, indskrænkede alene til omkost-
ninger og provision. Det er dette særlige, rent forretningsmæssige for-
hold, der forklarer, at man indenfor kompagniet ikke naaede frem til at
anerkende, og at end ikke faktorerne, der dog i denne periode paa saa
mange punkter indtog en meget bestemt og selvstændig holdning overfor
kompagniet, nogensinde stillede noget bestemt krav om en retentionsret,
endsige panteret, for faktoren i kommissionsgodset, saalidt som om en
kompensationsret.
227. Netop det, at en almindelig retentionsret for faktoren inden-
for kompagniet ikke var anerkendt, giver mr. Rowses ovenfor frem-
stillede tilfælde en ganske særlig interesse. Hiett, Jacob & Greene
modtog her en kommission fra en engelsk principal paa ganske andre
betingelser, end sædvanligt var. Rowse havde ikke købt sit sukker i
Lissabon pr. kontant, men mod veksler, der til et vist tidspunkt vilde
være at indfri. Denne forpligtelse paatog Hiett, Jacob & Greene sig
sammen med salgskommissionen, naturligvis mod passende forrent-
ning af de forskud, de derved vilde komme til at yde. Forretnings-
forholdet var da ganske det samme, som hvis Rowse havde tilsendt
kommissionshuset sukkeret og saa efter en vis tids forløb trukket paa
det for en del af fakturabeløbet. Derfor følte ogsaa kommissionæren,
saasnart han havde indfriet vekslerne, trang til særlig sikkerhed i den
konsignerede vare; savnet af en almindelig retentionsret erstattede huset
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
