- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
258

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258 II. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.

da ved at sekvestrere kommissionsgodset i dets egen haand; og saa
overtydet var det om berettigelsen af denne fremgangsmaade, at det
regner gesandtens ordre om sekvestration for en formalitet, og efter
ordlyden at dømme snarere meddeler ham sekvestrationen end ansøger
derom.

Naar denne udvej i dette tilfælde lod sig benytte, var det, fordi
Rowse ved sin egen nærværelse i Constantinopel regnedes for at høre
til faktorernes kreds; thi overfor principalerne i England vilde den ikke
kunne benyttes, dertil havde kompagniet altfor ofte og altfor skarpt ud-
talt sin misbilligelse af sekvestrationens anvendelse paa denne maade
overfor principalernes ejendom. Under normale forhold vilde der af
de ovenfor anførte grunde heller ikke hos faktorerne føles nogen stærk
trang hertil, selv ikke naar en og anden af dem lejlighedsvis ved rige-
lige remisser kom i et mindre forskud; kun naar fuldstændig udlevering
fordredes, føltes savnet, og svagt dæmrer da ogsaa hos Lethicullier
tanken om en særlig retentionsret. Men som sekvestrationen utvivlsomt
lod sig benytte i faktorernes indbyrdes forbindelser, saaledes navnlig
overfor deres fremmede kommittenter. Dels vilde disse — italienske som
franske — selv intet have at indvende mod en retentionsret i alt fald
for salgskommissionæren; dels var forrretningsforbindelserne med dem
sikkert af mere moderne former og stillede større krav til faktorernes
anvendelse af deres egen kapital i deres kommissionsvirksomhed ved
rigelige forskud, formentlig ogsaa betaling af tratter. Hvor det gjordes
fornødent, maatte den engelske faktor da her gribe til sekvestrationens
nødhjælp.

Et enkelt eksempel kan anføres. En kontokurantopgørelse, dateret 1709 31.
jan. fra Pier. Ant. Guadagni & Co., Livorno, til Phillips & Mallett, Constantinopel,
udviste en saldo i sidstnævntes favør paa 1003 livorniske dl. 19 sols 5 deniers.
Ved samme tid udtraadte John Phillips og rejste hjem til London, medens den
anden indehaver Charles Mallett optog Stamper som junior partner og førte forret.
ningen videre under navnet Phillips, Mallett & Stamper. Det nye hus overtog alle
det gamles forpligtelser og krav og gav Pier. Ant. Guadagni & Co. ordre om at ud-
betale saldoen til John Phillips i London. Denne ordre blev imidlertid trods gen-
tagne indskærpelser ikke efterkommet; da dette var egnet til at vække mistillid,
indgav Charles Mallett 1709 10. oktbr. ansøgning om sekvestration af alle varer,
penge og krav, som Phillips, Mallett & Stamper havde ihænde, tilhørende Pier.
Ant. Guadagni & Co., indtil dette frma havde efterkommet ordren. Gesandten til-
stod derefter en sekvestration, dog kun for ovenanførte saldos beløb".

Il alle tilfælde, hvor der var mindste fare, kunde den engelske
kommissionær saaledes ved sekvestrationen skaffe sig en retentionsret,
kun ikke overfor den engelske principal i England. Men det er klart,
at jo oftere sekvestrationen kom i denne anvendelse, des mere maatte
en almindelig, en gang for alle anerkendt retentionsret synes en natur-
ligere og bedre ordning. Man kan da sige, at i beg. af det 18. aarh.
er retentionsretten i færd med at trænge sig frem i den engelske kom-
missionshandel i Levanten; den skrappe kompagniorganisation holdt den
dog endnu udenfor kompagniets egne enemærker.

228. Den bevægende kraft i denne udvikling var imidlertid fak-

UR. O., 179, 191. 93.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free