- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
330

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.

handel for byens købmænd, blev det af en ganske særlig interesse for
dem at sikre sig, at disse varer tilbragtes i saa store kvantiteter som
muligt, kun derved kunde paa een gang byens og eksporthandelens krav
tilfredsstilles. I de byer, hvor dette var tilfældet, dannede man ud af
den naturlige tilstand en ret og et krav. Stapelretten i denne udform-
ning indeholdt netop, at en vis omegns produktion skulde føres til den
by, der var egnens centrum og alene dær maatte sælges, alene derfra
eksporteres.

Til en vis grad indehavde enhver by en saadan naturlig stapelret,
og alle gjorde de vel tildels anstrengelser for at hævde den; midlet
hertil var at erhverve et privilegium hos vedkommende territorialherre
eller maaske endog hos kejseren. Dog var de byer, der naturligt
kunde blive hovedhandelspladser, de ivrigste, fordi her ogsaa fristelsen
til at omgaa byens stapel var størst, særlig for de distrikter af omegnen,
der laa langs den handelsvej, oftest en flod, ad hvilken eksporten fra
byen bevægede sig, eller for dem, hvori en noget betydeligere, mindre
købstad eller forstad kunde have haab om at svinge sig op til et kon-
kurrerende marked. Fra det 13. til den sidste del af det 15. aarh.
gælder den tvang, stapelretten indførte, kun en enkelt bestemt eller
nogle ganske faa varer af omegnens produktion; selvom privilegierne
undertiden efter datidens officielle sprogbrug i mere almindelige udtryk
omtaler stapelretten som omfattende alle varer, ses det dog som oftest
af forhistorien eller af privilegiets andre bestemmelser, at den kun
er tænkt bragt i praktisk anvendelse med hensyn til den enkelte
bestemte vare.

299. Hyppigst gælder den naturligvis kornet, saaledes særlig i
Magdeburg og Stettin.

I forliget med erkebispen af 1309 fik Magdeburg! dennes anerkendelse af,
at korn kun maatte afskibes fra selve Magdeburg-Altstadt, ikke fra noget andet
punkt ved Elben oven eller nedenfor den gamle bv; derved henvistes alle
erkebispedømmets indbyggere til Magdeburg alene som salgsmarked for deres
korn og følgelig ogsaa som forsvyningsmarked. Under stadige kampe med mindre
byer ved Elben, særlig Burg, med forstæderne Neustadt og Sudenburg, med
omboende grever og fyrster hævder og udvider Magdeburg i de følgende aar-
hundreder denne kornstapelret, indtil slutn. af det 16. aarh. i det hele med held.
1492 forbyder byen selv fyrsten af Anhalt korntransit, og hvor vidt det territorialt
mente at kunne udstrække denne stapelret, ses af en angivelse fra det 17. aarh.;
da paastaas det, at Magdeburg forlanger, at alt korn, der i Bøhmen, Meissen, An-
halt, Hall, Mansfeldt stift og hertugdømme Magdeburg, fyrstendømme Halberstadt,
ad Saale og andre bifloder bringes til Elben, skal oplægges i Magdeburg og afskibes
derfra, og alt korn, der avles nord for byen indtil Werben, maa ikke afskibes i
Burg eller andre steder langs Elben, men skal føres til Magdeburg og alene dær
forhandles og afskibes. Indtil 1598 kunde Magdeburg i praksis holde et saa
udstrakt omraade under sin kontrol; fra da af stødte det imidlertid sammen med
Hamburg, der i den foregaaende tid paa samme maade havde arbejdet paa at
udvide sit kornstapelomraade opad Elben, og i den kamp, der deraf udspandt sig,
var Haimnburg den sejrende; det hentede nu korn fra landingspladser ved Elben,
der egentlig var den magdeburgske stapel underlagte.

Det vil ses, at den magdeburgske stapelret i denne ældre tid 1 udpræget grad
tjener til støtte for forsyningshandelen, idet den tvinger en vid omegns kornprodu-

1 Til det følgende: Stein 43—45; Schmoller JGVV 8, 1024—1031, 10942—43.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free