Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stapelret for oplandets eksportvarer. 331
center til at sælge og købe alene i Magdeburg. Det samme gælder ogsaa Stettins
stapelret i ældre tid!, selvom det i det grundlæggende privilegium af 1283 i
almindelighed siges, at alle varer, der føres op eller ned af Oderen, skal bringes
til Stettin og oplægges dær. I virkeligheden er der her som ved Magdeburg kun
tale om kornet. Det ses af de tidligere hertugelige breve af 1253, 1272 og 1281,
der er rettede mod ikke-stettinske købmænds opkøb af korn og mod afskibning af
korn fra andre steder end Stettin; det ses af, at privilegiet selv indeholder de
særlige bestemmelser om kornhandelen, at gæster kun maa købe korn af stettinske
borgere, og at der kun med byens tilladelse kan nedlægges forbud mod korneks-
port. Men mest viser den udtrykkelige indrømmelse, Stettin i 1311 gav alle byer
og indbyggere i Mark Brandenburg, at de frit maatte føre deres varer forbi byen
ud ad Oderen, at stapelretten ikke tog sigte paa mellemhandelen; i virkeligheden
var de brandenburgske byer i uhindret besiddelse af denne ret lige til ind i det
16. aarh. I denne tid er Stettin som Magdeburg blot betænkt paa at udvide det
omraade, hvorfra kornet alene maa føres til det; i 1312 forbydes al kornafskibning
mellem Stettin og Uckermuinde, hverken fra Ziegenort, Krampe eller Damm,
hverken i Oderen eller Jasenitz maa korn afskibes undtagen til Stettin. Alene
som følge af disse territoriale udvidelsesbestræbelser er det, at Stettin i den føl-
gende tid fører sejrrige kampe med nærliggende mindre byer, i det 14. aarh. med
Garz og Greifenhagen, i det 15. aarh. den heftige kamp med Stargard; kun synes
Stettin at have søgt at faa denne stapelret udvidet til ogsaa at gælde omraadets
tømmerproduktion.
300. Mange andre mindre og større byer hævdede paa samme
maade, ofte under kampe indbyrdes, en stapelret, der oftest tog sigte
paa kornet. Der er her kun grund til endnu lidt nøjere at betragte
Bremens stilling i den ældre tid og Kølns og Hamburgs stapelret.
Bremen, fordi dets stilling viser, at hvor kornet ikke bragtes til en by
af producenterne selv, men af købmænd fra andre byer, hvor der altsaa
ikke var tale om at fastknytte et landomraade, men maatte blive tale
om at fastholde en virkelig mellemhandel, dær hævdes i ældre tid ikke
eller kun svagt en stapelret.
Det korn, der avledes i det frugtbare lavland nord for Harzen samledes af
de sachsiske byer, særlig Hannover, Braunschweig og Hameln; eksporten herfra
søgte for en del sin vej over Bremen, og fra den sidste halvdel af det 14. aarh.
arbejdede disse byer med iver paa at skabe flodforbindelser med Weseren, der
vilde lette eksporten. Men disse købmænd vilde ikke, som landdistrikternes bønder
var nødte til det, finde sig i nogen stapel, og c. 1360 maatte Bremen officielt
indrømme dem ret til frit at sælge og afskibe deres korn fra Bremen, hvorhen
de vilde. I 1376 afgav Bremen en lignende erklæring overfor Hannover særligt:
Hannoveranerne maatte frit sælge og føre alle varer gennem Bremen, denne frihed
gjaldt ogsaa ”/3 af det korn, de førte dertil; naar det paalagdes dem at sælge den
sidste trediedel af deres korn i Bremen, kan man ikke deri se en bestræbelse for
at sikre Bremerkøbmændene del i mellemhandelen, det er blot et udslag af den
politik, der bød raadet at holde en by tilstrækkeligt forsynet med levnedsmidler”,
Ved Kølns stapelret — vel den ældste — er det mest iøjnefal-
dende, at vinen her indtager samme centrale plads som ellers overalt
kornet, og at den her tidligst fremtræder i en saadan formulering, at
den virkelig theoretisk gælder mellemhandelen. Dette er formentlig
for en del begrundet i, at Rhinegnene var sædet for Tysklands tidligste
og derfor for en tid højst udviklede handelsliv, dels staar det i naturlig
forbindelse med, at det er vinen, der danner stapelrettens grundlag. Thi
1 Stein 53—54, Naudé I, 234 og Stådt. Getreidehpol. 24 ff.; Schmoller JGVV 8, 361 fr. og
Zts. f. preusz. Gesch. 19, 211 ff.
2 Stein 25, 41 43. Naude I, 231.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
