Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
medens kornstapelstæderne som regel laa som centrer i de omraader,
de produktionsgebeter, de søgte at hævde deres herredømme over,
strakte Kølns vinegne sig væsentligst fra byen syd paa langs Rhinen;
det maatte derfor synes en naturlig udvej for Køln, naar det fandt det
for vanskeligt at fastknytte disse produktionsgebeter til sig, da over-
hovedet at forbyde adgang til den, at forlange al Rhinskibsfart afbrudt
dær, selvom den slet ikke havde vinegnene, men en sydligere liggende
Rhinby til maal.
Efter midten af det 12. aarh. træffer man første gang et saadant forsøg fra
Kølns side; det forbyder Genterborgere at sejle højere op ad Rhinen end til
Køln og faar deri 1178 til en vis grad medhold hos sin erkebiskop’. Imidlertid
var Køln jo ikke blot et midtpunkt for Rhinfarten, gennem byen gik ogsaa den
store handelsvej fra Dinant til Harzen. I 1203 paalægges der de varer, der ad
denne vej blot transiterede, en toldafgift, og i 1259 faar saa byen af sin erkebisp
et privilegium, der ligefrem forbyder alle købmænd fra øst og vest, fra nord og
syd at drage igennem og udover Køln med deres varer; der tilstodes dem blot ret
til atter at udføre de varer, de ikke fik solgt, men Køln skulde være alle handels-
rejsers endemaal. I praksis blev dette saa vidtgaaende privilegium saa godt som
betydningsløst; enkelte byer blev straks undtagne derfra, i det 14. aarh. flere, i det
15. aarh. var det overhovedet glemt. Kun forsaavidt havde det vel betydning, som
Køln deri saa et retsgrundlag for dets kraftige hævdelse af vinstapelen, der gennem-
førtes ved en række skarpe bestemmelser: ingen Kølner maatte drage med frem-
mede købmænd op ad Rhinen og give dem adgang til vinegnene; ingen maatte
give dem oplysninger om vinhandelen, hjælpe dem ved indkøb eller opkøbe for
dem. Maaske dog ogsaa for. udvidelsen af den faktisk hævdede stapelret til flere
andre varer, særlig tømmer, der ikke maatte opkøbes mellem Strassburg og Køln,
men kun i Køln; temporært ogsaa til salt, saltet og røget fisk og fedevarer.
Ogsaa i Hamburgs sent og langsomt erhvervede stapelret var kor-
net det første og centrale, indtil ind i det 17. aarh. bestræber Ham-
burg sig stadig for at udvide det omraade, hvorfra der tilføres det
korn”.
Fra 1359 var gæsters opkøb af korn paa Elben forbudt; korn, der tilførtes
paa vogne maatte ikke sælges udenfor eller indenfor portene, men kun paa torvet.
Fra 1383 forpligtes alle borgere til at bringe korn, som de havde købt paa Elben,
i Elbbyerne eller ved bredderne, til Hamburg alene og sælge det dær. Men
Hamburgs beliggenhed gjorde gennemførelsen af kornstapelen vanskelig; kornet
fra Elbegnene ovenfor byen kunde føres forbi ad den sydlige Elb; kornet fra det
frugtbare Holsten nedenfor byen let opkøbes af Hollændere. I beg. af det 15. aarh.
søgte da byen med magt at hindre dette, og maaske var det i midten af aarhun-
dredet nogenlunde lykkedes den at skaffe kornstapelen anerkendelse, da den mere
officielt proklameredes i recessen af 1458. I de nærmest følgende aar var Ham-
burg mest betænkt paa at sikre sig det holstenske korn; 1462 fik byen af Kri-
stian 1. ret til frit at opkøbe korn og andre varer i hans lande og bringe dem til
salg i Hamburg, en ret, Hamburg snart anvendte til at forbyde kornafskibning fra
1 Er det ikke muligt, at man — ganske vist kun ved en konjektur — kan naa noget videre end
Steins forklaring 3 anm. 1.7 Det er sikkert, at Friserne har sejlet gennem Køln med deres tøjer til
Rhinbyer højere oppe ad floden, og at saadan gennemsejling ogsaa i det 13. aarh. fandt sted, siden Køl-
nerne 1258 klager derover. Til nøjere forklaring kan erkebispens afgørelse 1169 maaske benvttes; da ind-
rømmer han abbediet St. Bavo i Gent ret til aarlig ovenfor Køln at købe ikke mere end 60 foder vin og
føre dette til abbediets egen kælder, d. v. s. han giver abbediet ret til at købe vin tilegetbehov hos pro-
ducenterne selv. Heraf kan maaske sluttes, at det, Køln vil hindre, ikke i og for sig er gennemsejlingen
til andre Rhinbyer, men opkøbet af vin hos producenterne. Naar da erkebispen 1178 indrømmer Genterne
ret til gennemsejling saaledes (ita) som denne tidligere har været dem tilladt, vil dette sige: gennemsejling
paa handelsrejse til andre Rhinbyer, men ikke gennemsejling til opkøb af vin (der er bestemt til videre
forhandling) hos producenterne langs Rhinen.
Z I det mindste indtil 1300 hævder Hamburg hverken nogen oplagsret eller nogen kornstapel,
Weissenborn 55. Til det følgende Stein 48—50. Naudé Stådt. Getreidehpol. 37 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
