- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
349

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fastholdelse af gæste- og stapelret som værn. 349

gæste- og stapelretspolitiken i virkeligheden betød som værn, og hvorfor
de tyske byer i hele dette tidsrum dog ikke kunde opgive den; ja, at
selv dens principielle modstandere maatte anerkende dens nødvendighed
i praksis.

317. Det var den voksende tilbøjlighed hos købmændene til at
benytte flodtransporten, der maatte gøre Frankfurts og Magdeburgs kom-
mercielle stilling meget svag; dertil kom, at begge disse byer ramtes
meget haardt af trediveaarskrigen.

Næppe var dog den svenske garnison trukket bort, før Frankfurt
a/O0 1643—44 lod sig alle sine gamle oplagsrettigheder bekræfte.
Spørgsmaalet om, i hvor stor udstrækning Odersejladsen skulde tillades,
krævede dog særlige forhandlinger med Breslau, hvorunder Frankfurt
foreslog at tillade alle svære varers transport ad flodvejen fra Frankfurt
til Breslau paa betingelse af, at alle fiske- og fedevarer, der forsendtes
i tønder og kom fra nord og vest, skulde sælges til en Frankfurter-
borger, hvis de skulde føres videre ad flodvejen. Dette forslag kan
næppe betyde andet, end at Frankfurterne for at indrømme Breslauerne
den billigere flodtransport forlangte af dem — for visse varers vedkom-
mende — provision som deres indkøbskommissionærer.

Herpaa vilde Breslauerne dog ikke indlade sig, og de videre for-
handlinger førte da i 1646 til en overenskomst”, der i sin grundtanke
ganske kan jævnstilles med den hamburg-magdeburgske af 1538. Det
bestemtes, at de breslauske købmænd maatte føre alle deres varer ad
Oderen til Frankfurt; dær kunde de enten sælge dem — dog udenfor
messerne og aarsmarkedet ikke til fremmede — eller de kunde, mod
betaling af et oplagsgebyr, sende dem videre ad Spree, Havel og Elben
eller paa vogn til andre lande (Stettin undtaget), naar denne videre-
forsendelse fandt sted ved faktorer, der tilhørte den frankfurtske køb-
mandsstand?, Omvendt er det Frankfurterne tilladt selv at bringe deres
varer til Breslau og paa samme betingelser at forsende dem videre ud
derover. Ved denne overenskomst indskrænkes den frankfurtske op-
lagsret overfor Breslauerne til omladningspligt og et gebyr, men Frank-
furt havde da ogsaa sikret sig speditionen og dertil, ved fastholdelsen
af forbudet mod gæsters indbyrdes handel, de eventuelle kommissions-
forretninger. Ogsaa gensidigheden havde fundet sit udtryk i overens-
komsten; Frankfurternes handel i Breslau var underkastet ganske de
samme indskrænkninger som Breslauernes i Frankfurt. Men Breslau
var i fremvækst, Frankfurt den svagere part ved overenskomstens af-
slutning; det maatte være tilfreds med ved det værn, det havde i sin
gæste- og oplagsret, at kunne fastholde speditionen af Breslauernes
varer.

318. I den paafølgende tid blev Breslaus fremdrift stedse stærkere,
Frankfurts stilling stedse svagere; svagest da Friedrich-Wilhelmkanalen,

! Toeche-Mittler 25—26. Schmoller JGVV 8, 371.

2 Linig Vol. XIV, p. spec. vol. X (cont. IV th. II forts.) 343 cf. Kløden 5, 28 ff. og Lepa,
Zts. f. Handr. 26, 478 f.

3 Ordret hedder det, først om Breslauerne, saa om Frankfurterne: oder durch solche factoren, welche
sie aus der Kauffmannschafft daselbst bestellen . .. weiter... versenden. Toeche-Mittler 29 bemærker
slet ikke dette overenskomstens hovedpunkt og ser derfor i den kun et nederlag for Frankfurt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free