Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
bygget 1662-—68, skabte Breslau en direkte flodforbindelse over Berlin
med Hamburg’. Frankfurt mistede herved, ikke uden protest”, spedi-
tionen af de varer, der udveksledes mellem Breslau og Hamburg over
Berlin; med des større forsigtighed maatte det søge at hævde sin plads
i den egentlige Oderhandel. Allerede i nogen tid havde det tilladt
skippere, der kom syd fra, at sejle igennem, naar de blot betalte oplags-
gebyr og udstedte en revers om, at de anerkendte Frankfurts privilegier.
1678, da kurfyrsten havde erobret Stettin, afsluttedes 11. juni to
overenskomster, den ene mellem Breslau og Stettin, den anden mellem
Breslau og Frankfurt; meget klart lader de de forskellige interesser
træde frem. I overenskomsten mellem Breslau og Stettin’ tilstaas der
den breslauske købmand store friheder; men den absolute betingelse for
dem er, at han lader en Stettinerborger og -købmand som sin
faktor varetage alle sine interesser. Under reservation af sin
stapelret tillader Stettin den breslauske købmand at sende linnedvarer,
garn, silkevarer, krydderier, Breslauerrødt, uld, honning, tøjer, engelsk
vitriol, schlesisk jern og ellers alle slags købmandsvarer gennem byen,
hvad enten de kommer fra havet eller fra floden; de skal blot omlades
og betale oplagsgebyr. I disse tilfælde forbeholdt altsaa Stettinerkøb-
manden sig blot speditionen og speditionsgebyret". Men korn, mel,
skibsplanker, master, klaptræ, beg, tjære, salt, sild, tran, svensk jern,
svensk vitriol, hør, hamp, Bergervarer og kridt skal han ikke blot ud-
lade, men ogsaa forhandle til en borger, respektive modtage dem fra en
borger?, I disse tilfælde vilde da Stettinerkøbmanden forbeholde sig,
om ikke egenhandelen, saa dog kommissionærprovisionen. Og særligt
gjaldt dette andre pommerske byers forsyning med tøjer og opkøbet af
honning dær; her maatte Breslaueren forpligte sig til ikke selv at føre
sine tøjer dertil, men love, at han ved sin faktor vilde sælge dem til
en Stettinerkøbmand og ligesaa gøre opkøb af honning gennem ham.
Disse begunstigelser gjaldt naturligvis kun selve den breslauske handel,
derfor kun den breslauske købmands ,propergutt und factoreyen", altsaa
ikke blot hans egne varer, men ogsaa hans kommissionsvarer&, et meget
1 Kanalen Nev første gang hesejlet i 1669, da huset Sshmettau lod fem Oderpramme afgaa 9. marts,
ladede med R fade garn, 4 fade Breslauerrudt og 1,2 td. voks; IN. marts passeredes kanalen, 22. marts
naacdes Rerlin, hvor varerne omladedes til videredefordring til Hamburg. 10, apr. kom atter fire store
Oderpramme fra Nohmettau til Rerlin. Fra den anden side gik en skipper fra Hamburg til Frankfurt
med & last salt. Ernst v Schmettau er i 1678S en af Breslaus repræsentanter ved afslumingen af de
ndafr. nævnte overenskomster. "Kloden R, 3 40, Om .kanslens bvæning Toeche-Mittler 31—34;
om dens detvdning for Rerlin Ssh moller JGVV XX, 371 ; Toeche-Mittler $$ 34,
? Toeche-Mittler 3 ES Det forekommer lidt Kei ndes tigt, at Toeæche-Mittler Jeri, st kurfyrsten
tildageviser Frankfurts krav om omladetvang, medens han haardnakket og mod kedmærndenes ønsker —
fastholder omladetvangen i Berlin; I. ec. 40 ff. partuut vil se den ternitonate polinks sejr over bvpolitiken ;
i kurfvrstens mund bdender vore lande” jo her Not Rerlin.
2 lunig i. c. 39, Sehmoller omtaler slet ikke disse overenskomster, de" Jog er et saa inter-
essant led i udviklingen, Kløden X 41 ff har af en trykfejl hos lunig ladet sig tor’øde til at henføre
dem til letå Toeche-Mittler4t N.
& Nalthe Naufmanns-W aaren und Gutter, så afs und sufææhen, je und alle Wegze ax vinen Factorn,
so Runer und Kauffmann in Ntettn ist, fusenden . .
. Seseonjem, dans: er (Jen Sræntsurke købmand! solsbe urd Jervglelsber Guarer urd Masren zu
Ntemn aussuladen und av ener Burger und Kauffmann zu verhardeln SOnuld æg rå æsmwtye sus eines
Rurgers und Aauonanns Harden diese Iu ermssmten gehatten sønn selie. Man ser, Siet fans ogtgt overens-
Kkomsten unrdjasr ge dene udmki verkagfenr und kan’en.
"Me en avdb de Hardiung nar 30” cmen Rresrlauissbenr Kastegnn ang soxnser Berg Gt end
Factummien aller ancgexceher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
