Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 IN. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
strømmen af varer give købmanden lejlighed til undertiden, om han
maatte ønske det, at anvende sin ved kommissionshandelen indvundne
kapital til spekulationsforretninger for egen regning, eller han vilde
derved kunne holde sit lager tilstrækkeligt assorteret. Men alt dette
betød ikke meget; selv under den almindelige fremgang beholdt egen-
handelen sin beskedne plads i forhold til kommissionshandelen. Der er
en enkelt undtagelse; i det 18. aarh. drev købmændene fra den lille
bjergby Iserlohn i Westfalen en ret betydelig mellemhandel som egen-
handel, uden at der synes at kunne paavises nogen anden grund til, at
dette netop for dem kunde lykkes, end selve deres købmandsdygtighed
og saa maaske byens beliggenhed midtvejs mellem Leipzig og Amster-
dam. Men dette var kun et ganske forbigaaende fænomen.
338. Næppe begyndte da ogsaa merkantilistiske strømninger at
gøre sig gældende i Tyskland, før regeringerne med beklagelse fremdrog
tysk egenhandels beskedne stilling. Fremfor alle viste snart den preus-
siske regering sig utrættelig i sine opfordringer til købmændene om i
langt større omfang at drive deres handel direkte, med omgaaelse af
mellemhandelspladserne og for egen regning. Uden dybere forstaaelse
af Tysklands virkelige kommercielle forhold var det for den og dens
embedsmænd en trossætning, at egenhandelen maatte være den natur-
ligste og mest fordelagtige form. Det vil vistnok være vanskeligt at
vise, hvilke overvejelser og betragtninger der egentlig støttede denne
tro, udover vage forestillinger om, at en kraftig aktivhandel var be-
tingelsen for skibsfartens fremgang, at de vesteuropæiske lande, der
var de store forbilleder, fortrinsvis førte deres handel som egenhandel,
og at der var noget nedværdigende for tysk handel i, at dens væsent-
ligste opgave var at udføre andres handelsforretninger?. I alt fald var
regeringens forkærlighed for egenhandel urokkelig og gav sig praktiske
udslag saavel i den store kurfyrstes som i den store konges virksomhed,
ligesom den deltes af en række af deres ledende ministre og embeds-
mænd. Saa megen praktisk sans viste dog disse mænd, at de — bortset
fra Schlabrendorfs ganske mislykkede og uheldige forsøg paa ved transit-
toldmanøvrer at skabe Magdeburg en kraftig egenhandel” — fortrinsvis til
genstand for deres bestræbelser valgte vareomraader, hvor tysk egen-
handel fra den ældste tid have haft et virkeligt rygstød, og hvor der
endnu var visse betingelser tilstede.
1! Basch Darstellung I, Ad. Isertohns betydning har dog masske næppe talt sig saa hurtigt, som
Busch antager. Pas Leiprigermesserne meder i 1748 &5 kebmænd fra Isertohny VIRDI: 72, eft. 1%67: 65,
eft. 1770: Ko 170: SY FRE ROV 1800: DI, 810: 97, ISIS: 194; dereer regnes Je formentlig sammen
med andre købmænd fra Westphalen Hasse AM—X. Iserlohneme spiller pås mexseme en stor rolle for
opkøbet af linned, som de sender nt? Holland Hasse 217, 322 MM, 3H — dug hat Iserioha haft nogen
industri, saaledes nævnes silketøjer derfra Hasse Må, 344 og særlig isenkramvarer Hasse 392, 3584—55;
paa eftersarsmessen 17XX sælger en iseriohner kødmand 13 mill, synsale Kl en russ’sk ede for S0WDO thir,
Ha 2
Z 1 kommissivashanderen kunde Fredmich 2 kun se ,Vaandlangertienreste” for femme kebmænd,
som kan selv udtaler i st vppedige og klare svar fl de laznavi ader no mener 1sniem sind all diese
sshæaen Phårssen geatisåre Rårke, die mirkh sn den Betteistad dergen sinde Die industre liegt hier
næk in der Wieze, und der Handet ist nisbis ueirter afs der Hand’anger frem der Rande!s. Zimmer-
mars ll. Denne ,Khaandlangenibheunt dehersker eninz vide kredse sf nsk dbistarefornsktng. og er
særtig mærkder hos Ssbmeolier og hans elever, af hwvike Nsude udvæærdker sSz VW i peber at benytte
faktor” og ”iarndlangert som sieutimer: &e Hollånder årucåter Jer crrem sgber Ksufrann zum
For 222 Hand sær ven LO
3Sikæellet JGVV DN TIS—IT. Sshladbrenderf var marts I7M ri slotte IT35 kam merprædident i
Mafdedary, Nes jJerer forsat or! Sibljessen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
