Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsøg paa egenhandel i korn. 369
339. Den store kurfyrste tænkte sig det muligt atter at fremkalde
en stærkere egenhandel i korn!. Siden 1610 synes den tyske korn-
eksport at have været i tilbagegang, en bevægelse, der forstærkedes
dels ved trediveaarskrigen, dels ved lave kornpriser i 40erne?, I det
hele taget var denne egentlige tyske korneksport fra Elbegnene, Branden-
burg og Pommern meget ustadig, fordi disse egnes overskudsproduktion
som regel kun kom til eksport, naar det polske og preussiske korn
svigtede, eller naar der opstod særlig stor kornmangel i Vesteuropa”,
Den store kornhandel gik fra Preussen til Sydeuropa, og denne handel
maatte have sit centrum i Amsterdam. Endnu Bisch fremhæver som
et eksempel paa, at mellemhandelen er nødvendig af rent geografiske
aarsager, at naar Spanien behøver korn, kan det faa dette tilført fra
Holland allerede i februar, men fra en Østersøhavn vilde det først
komme dertil efter høsten eller ødelagt af sommerheden?. En direkte
kornhandel til Sydeuropa havde Østersøbyerne da allerede tidligt opgivet
overfor den hollandske konkurrence; det spørgsmaal, der stod tilbage,
var, om tilførslen fra Østersøen til det hollandske verdensmarked skulde
ske for hollandsk eller tysk regning. Ogsaa dær havde Hollænderne
ved deres nøjere kendskab til efterspørgslens styrke og ved deres bil-
ligere fragtfart allerede længst sejret; de tyske købmænd kunde højst
kun bevare kommissionsopkøbet”,
Det var ikke smaaborgerligt snæversind, der lod Østersøbyernes
købmænd selv i de gunstigste korneksportaar nøjes med provision,
medens spekulationsgevinsten tilfaldt Hollænderne, disses overmagt var
saa stor, at de kunde slaa ethvert emancipationsforsøg ned. Da, maa-
ske ved regeringens opfordringer, Colbergerkøbmændene i 1662 for
egen regning sendte polsk korn til Amsterdam, slog deres speku-
lation ganske fejl; i tillid til de høje priser havde de købt dyrt,
men næppe var deres korn naaet til Amsterdam, før et pludseligt
prisfald indtraadte. Ganske det samme gentog sig, da Kånigsber-
gerne i vinteren 1699—1700 gjorde et lignende forsøg, men denne
gang var man klar over aarsagerne: de store offentlige magasiner i
Amsterdam var blevet aabnede, og derfra solgtes kornet saa billigt, at
et almindeligt prisfald maatte blive følgen; og endda tillodes det ikke
Kånigsbergerne atter at udføre deres korn’, Belært ved saadanne
ruinerende erfaringer skulde de tyske købmænd vel vogte sig for at
forlade den sikre vej, der var dem anvist som Hollændernes kommis-
stonærer; da regeringen senere, i 1723, opfordrede Stettinerne til at
forsøge spekulationseksport til Rusland, hvor der var øjeblikkelig korn-
mangel, afviste de dette forslag som uigennemførligt, idet de ved en
1 Naudé II, 77—78, 80—81, 104,
2 Naudé II, 94—95.
3 Saaledes særligt 1709—10, da disse aarsager samvirkede Naudé Il, 173.
4S Bisch Darstellung Il, 261.
S Det er vanskeligt at danne sig en ganske klar opfattelse af byer som Colbergs og Kønigsbergs
handelspolitik i det 17. og 18. aarh.; paa den ene side synes de virkelig saa længe som muligt at have
villet benytte gæsteretspolitiken til beskyttelse for deres egenhandel, — Naudé II, 79—82, hvor dog denne
tendens utvivlsomt er for stærkt fremhævet — paa den anden side viser samtidige udtalelser, at køb-
mændene i disse byer dog ogsaa udførte kommissionsforretninger for hollandske principaler — Naudé 11,
224 — og dette vilde ogsaa bedst forklare uviljen mod de fremmede liggere.
é Naudé Ill, 82—83, 145.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
