Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den schlesiske linnedeksport. 373
regner eksporten til England, Holland, Frankrig, Spanien, Portugal, Vest-
Indien etc. under eet som een eksportretning; det svarer ganske til de
faktiske forhold, fordi saa godt som alt det schlesiske linned, der eks-
porteredes til de nævnte europæiske lande, var bestemt til reeksport,
væsentligst til Amerika. Det var linnedets hovedeksportretning, og i
tiden 1748—1758 og atter fra 1778—1788 gik ikke mindre end ”/4 af
hele eksporten i denne retning; i tiaaret 1768/69—1777/78 aftager den
endogsaa henved 82/0. Disse tal viser ganske klart, hvorledes det var
Amerikas komsumtionsevne, der var den væsentligste aarsag til den
schlesiske eksport; ved siden deraf kommer eksporten i andre retninger
kun i ringe betragtning; Sydøsteuropa, d.v.s. Polen, Ungarn, Sieben-
birgen og Tyrkiet tilsammen tager i samme tidsrum kun 7 "/o, Italien
kun 3,67/0. Saaledes levnes der kun 7,4/o til alle andre europæiske
lande, og deraf tager Preussen 3/0, Sachsen 2%v, medens de reste-
rende 2,4 7/0 fordeles med forsvindende tal mellem det øvrige Tyskland,
Østrig, Schweiz, Danmark, Sverige! og Rusland. Efter alt, hvad der
foreligger, tør man formentlig nok tilbageføre disse procenttal til ogsaa
nogenlunde at have gyldighed for det 17. aarh.; forholdet: ?/4 til over-
søjisk eksport var formentlig ogsaa da gældende, selvom eksporten i det
hele havde et ringere omfang.
344. Dette var da de ydre forhold, hvorunder den schlesiske
linnedhandel havde at arbejde; det var dens første opgave at bringe for-
bindelse tilveje mellem de schlesiske bjergbyer, hvor produktionen sam-
ledes, og Amerika eller rettere en af de mange mellemstationer paa
vejen dertil.
Det var denne opgave, de hollandske faktorer med lethed havde løst i slutn.
af det 16. aarh. Men trediveaarskrigen havde fejet dem ud, og da arbejdet atter
genoptoges efter dens slutning, vendte de ikke tilbage. Købmændene i de smaa
schlesiske byer, der hidtil havde virket som mellemmænd mellem væverne og de
hollandske faktorer, var ingenlunde i stand til at udfylde den plads, der derved
lodes aaben. Deres forbindelser var afbrudt, og de var selv uden kapital. De
særlig store vanskeligheder, hvormed en koncentration af linnedindustrien naturligt
er forbundet, gjordes ved denne mangel paa’ kapital ganske uovervindelige; det
er da ogsaa først i slutn. af det 18. aarh., at man ser en svag og ufuldstændig
husindustriel koncentration. Købmændene ansaa det indtil da ikke for en naturlig
opgave for dem at forsyne væverne med garn og atter jævnt aftage deres fær-
dige varer; de nøjedes med at overtage blegningsprocessen og handlede iøvrigt
fra dag til dag. Følgen deraf var som altid en række underslæb?, som ingen
patenter eller forordninger, hvoraf der i det 17. og 18. aarh. udstedtes mangfoldige,
kunde standse. Meget rigtigt erklærede de schlesiske øvrigheder i 1661, at det
bedste middel mod varens ureelitet var, at hver købmand paasaa, at der leveredes
ham godt arbejde, og ikke antog ureelle varer; men det virkelige forhold var, at
den schlesiske købmand ofte selv forlangte ureelle og derfor billigere varer af væ-
verne. Det kan derfor ikke undre, at de mænd, der søgte at hæve den schle-
siske linnedindustri i den østrigske tid, ikke havde meget tilovers for denne køb-
mandsstand, der hverken paa den ene eller anden maade var sine opgaver voksen;
saaledes dukker der 1684 hos en af dem? en plan op om at erstatte den manglende
en-gros handel ved en statsinstitution: der skulde oprettes statsmagasiner, hvor en
kejserlig generalfaktor skulde modtage og kontrollere hvert parti linned, betale
1 Om stærkere afsætning end tidligere til Danmark og Sverige 1753 Hasse 324.
2 Zimmermann 17 fr.
3 Ph. W. v. Hårnigk i ,0esterreich åber Alles, wenn es nur will" Zimmermann 15—17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
