Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Il. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
væveren et vist forskud derpaa og saa besørge salget deraf mod en provision —
saaledes vilde den hollandske faktorhandel være genopstaaet i en kejserlig østrigsk
embedsmands skikkelse. Saa store forsøg vilde eller kunde den østrigske regering
ikke indlade sig paa, men medens den fortsatte sine frugtesløse bestræbelser
for ved tvangssyn og bestemte regler at gøre varen god og ensartet, arbejder dog
denne ringe og lidet formaaende handel, alene fordi varen, hvordan den end nu
var, kunde hævde sin plads paa verdensmarkederne, sig skridt for skridt frem til
bedre at magte de opgaver, der derved bødes den.
345. Dens første skridt var, at den, da den ikke længere fandt
de fremmede købere i landet selv, vendte sig til det nærmeste og
bedste marked, hvor den kunde knytte forbindelser med dem paany.
Det var Leipzig, hertil maatte nu den schlesiske købmand føre sine
varer, her traf han i messetiden atter de hollandske og engelske fak-
torer.
Dette var saa meget nødvendigere for ham, som hans hovedformaal ingenlunde
var afsætningen af linnedet og andre schlesiske varer, det var i alt fald i det 17.
aarh. nok saa vigtigt for ham at skaffe sig returvarer, særlig kolonialvarer, for "at
han dermed kunde forsyne Schlesien og forhandle, hvad han fik tilovers, videre til
Polen og Ungarn. Derfor holdt barathandelen sig paa dette omraade lige til slutn.
af det 18. aarh.; særlig Hollænderne betalte stedse det schlesiske linned med kolo-
nialvarer, eg de fleste schlesiske eksportører var tillige kolonialvarehandlere ”.
Straks efter trediveaarskrigen har da den schlesiske linnedeksport vendt sig til
Leipzig; i 1655 maatte et patent af 1653, der forbød blegning af linnedet i tiden
fra oktober til marts forandres saaledes, at slutningsterminen blev medio februar,
da de schlesiske købmænd ellers ikke kunde faa varer nok til Leipzigerpaaske-
messen, ogsaa var det Leipzig selv, der 1654 paa engelske og hollandske klager
først indførte en kontrol med de schlesiske varers bonitet”, Hovedbyen for linned-
opkøbet og handelen var endnu Hirschberg, der stadig fastholdt sit slørmonopol;
her var der 1758 17 betydelige linned- og slørhandlere, der sluttede sig sammen i
en korporation, som snart ogsaa begyndte at deltage i arbejdet for hævdelsen af
varens kvalitet; 1677 dannede købmændene i Landeshut en lignende organisation.
Foruden disse to byer var ogsaa Greiffenberg og Schmiedeberg centrer for linned-
opkøbet?. Det var købmændene fra disse fire smaa schlesiske stæder, der i
Leipzig atter bragte forbindelsen med Hollænderne og Englænderne i stand".
Men saa snart dette var naaet, begyndte Spaniens store behov for
linned at øve sine virkninger gennem dem. Det var ikke Englænderne
og Hollænderne nok, at de kunde købe linnedet to gange om aaret paa
Leipzigermesserne, de maatte have langt større, stadigere og billigere
tilførsel. .
346. Følgen var dels, at købmændene i disse schlesiske smaabyer,
der maaske, saalænge kun det nærliggende Leipzig var maalet, havde
opkøbt, bleget og solgt linnedet for egen regning, nu ganske blev kom-
missionærer for Hollænderne og Englænderne, dels at varen selv, hvis
endemaal i Tyskland var Hamhburg, søgte dertil ad mere direkte veje.
Efterhaanden viger den da for en voksende del deraf stedse mere bort
fra Leipzig, brvder eller omgaar Leipzigs stapel.
= em
1 Zimmermann 64. Fechner INS 6, 214—16 far den østrigske nd; Mar’z-E-chborn 4 om
den ce. UND,
2? Zimmermant AV
? Zimmermanz MIN, 61 anm.
& TY! ardejdetr herfor Nører agsss Hisokberrharemesteren Fisdes re.ser 1872 og 1GTé r! Holland,
de spanske Nederiande, Engiand og Franing. Frasne QW,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
