Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.
400. Man ser af disse faa tilfælde, at der ikke her er tale om
den engelske 2”/0’s provision, overhovedet ikke om nogen fast, for alle
varer ensartet provision, ikke en gang selve principet for beregningen
af faktorlønnen er fastslaaet. Studiet af Hoeps handelsbøger viser,
at provisionen endnu til denne tid ikke var trængt igennem som al-
mindeligt princip i den hanseatiske kommissionshandel paa de store
verdenspladser. Man ser Hoeps kommittenter danne to grupper: de,
der i en aarrække staar i en stadig forbindelse med ham, stadig sender
ham deres varer i kommission og modtager hans, og de, der lejlig-
hedsvis, en enkelt gang eller flere, benytter ham som kommissionær.
For de fastere forbindelser kunde gensidigheden endnu være tilstrækkelig;
de mere kortvarige, om hvilke det maaske slet ikke engang var me-
ningen, at de skulde føre til gensidighed, maatte kræve en særlig løn.
Men det er klart, at dette kun er den i almindelighed virkende aarsag,
som ikke direkte kan forklare hvert enkelt tilfælde. Gensidighedens
umulighed er ganske vist indlysende i tilfældet med Hans v. Buchtens
hustru; man kunde maaske ogsaa antage, at den var udelukket mellem
Hoep og Jochim Heitmann, der kun her forekommer som kommittent og
mellem hvis to varekonsignationer der er et aars mellemrum. Derimod
benytter Peter Miiller dog i ikke ringe omfang og i aarene 1565—66
ret jævnligt Hoep som kommissionær, og for Peter Kloppenborchs ved-
kommende kan gensidigheden paavises. Og hvorfor beregner Hoep sig
ingen provision af Author Petersen, Joachim v. Kampe og Jeronimus
Snitker, med hvem han dog ogsaa kun stod i ringe og lejlighedsvis for-
bindelse, knyttet ved en substitution, og som næppe har givet anledning
til gensidighedens udnyttelse?
401. Der synes ingen anden forklaring mulig end den, at man i
disse Hoeps regnskaber netop griber det øjeblik, da provisionen fra hidtil
i den hanseatiske handel kun at have forekommet i mere enkeltstaaende
tilfælde er i færd med at blive et mere almindeligt anvendt princip.
Men det er som forretningsprincip nyt; ikke alle, mindst formodentlig
mænd af en ældre generation som netop Author Petersen, fandt det
hensigtsmæssigt og rimeligt at bringe det i anvendelse; andre mente netop
at se deres fordel derved, maaske fordi de havde vanskeligt ved paa
anden maade at skaffe sig forbindelse med en faktor; de foretrak maaske
at give dette faste vederlag fremfor at forstrække en faktor med kapital
gennem et societet, eller de vilde overhovedet kun benytte en faktor
en enkelt gang eller to. Om der skulde betales provision eller ej og
provisionens størrelse beroede da endnu paa en særlig overenskomst
mellem kommittent og faktor; af Hamburgerkøbmændene var der mange,
der endnu holdt paa den gamle forretningsgang, og hver Hamburger-
faktor havde formodentlig som Hoep en fastere kreds af kommittenter,
overfor hvem gensidighedsprincipet var det herskende; men det er vel
nok rimeligt at antage, at de for de mere kortvarige forbindelser foretrak
provisionsprincipet. Denne opfattelse vilde forklare, at man i afregninger,
der iøvrigt er ganske overensstemmende i alle poster, man kan sige ord
til andet, finder, at Hoep snart beregner sig provision, snart ikke gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
