Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»>
Indledning.
„Konkordiebogen" er Navnet paa Samlingen af den evangelist-lutherske
Kirkes Bekendelsesskrifter eller symbolske Boger. At meddele nogle historiske
Oplysninger om disse Skrifters Oprindelse, Indhold, Betydning og indbyrdes
Forhold er Hensigten med nærværende Indledning. Forend vi gaa over hertil,
ville vi dog forst forudskikke nogle Ord om christelig Bekjendelse og kirkelige
Bekendelsesskrifter i Almindelighed.
At bekjende er i Almindelighed at tilkendegive eller aabenbare, hvad
der bor og rsrer sig i Hjertedybet. Al christelig Bekjendelse er derfor
vcesentlig Troesbekjendelse; thi den Magt, som raader og regjerer i den
Christnes Hjerte, er den christelige Tro, den levende Erkjendelse af Naaden
og Sandheden i Christus lefus. Det er en inderlig og naturlig Trang for
den Chriftne saaledes at bekjende sin Tro, til Guds Navns 3Cre og Pris
at kundgjsre for fine Medmennesker, hvad der ved Guds Naade lever og
rorer sig i, hans Hjerte. Han kan ikke Andet. Har Gud i Naade bekjeudt
sig til ham som til sit Barn i Christus, saa maa ogsaa han bekjende sig til
Gud som til sin Fader i Christus. Har han „fundet Barmhjertighed" hos
Gud, saa vil hau ogsaa gjerne „forkynde hans Dyder, som kaldte ham ud
fra Morket til sit underfulde Lys" (1 Pet. 2, 9. 10). Ssger han i Alt
Herrens Wre og Sjælenes Frelse, saa vil han ogsaa „altid være rede til
med Sagtmodighed og Mrefrygt at forsvare sig for Enhver, fom begærer
Regnskab af ham for det Haab, fom er i ham" (l Pet. 3, l5). Og hvad
der faaledes for den Chriftne er en Hjertetrang, en naturlig Livsytring, det
er for hans Herre og Gud eu Velbehagelighed, fom vi fe af den herlige
Forjettelse, vor Herre lefus har knyttet til en faadan Bekjendelse: „Hvo
somhelst der vil bekjende mig for Menneskene, ham vil og jeg bekjende for
min Fader, som er i Himlene" (Mt. 10, 32).
Er den christelige Bekjendelse saaledes overhovedet det, hvori den chri
stelige Tro aabenbarer sig og giver sig et Udtryk i det Ydre Liv, saa maa og
vil den ogsaa omfatte den Christnes ydre Liv i dets hele Omfang. Den
Chriftne maa og vil bekjende sin Tro baade i Ord og Gjerning. I Ord;
thi ogsaa om ham gjcrlder det, at „Munden taler af Hjertets Overflodighed"
Mt» 12, 34); han tror, derfor taler han (2 Kor. 4, 13); hvad han „med
Hjertet tror til Retfærdighed", det maa og vil han ogsaa „med Munden
bekjende til Saliggjorelse" (Rom. 10, 10). Men ogsaa i Gjerning; thi
„med Munden at bekjende, at man kjender Gud", og saa paa samme Tid
„fornegte ham med fine Gjerninger", det er ingen christelig Bekjendelse (Tit.
1, 16). Saaledes kan da hele den Troendes Liv i Verden siges at være en
„christelig Bekjendelse". Imidlertid bruges dette Udtryk dog ogsaa —og det
hyppigst i en anden, mere indskrænket Betydning, nemlig om det „Lov
offer", den Troende bringer sin Gud som „en Frugt af Lceber, der bekjende
Kunlordiebogen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
