Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Nen augsburgfle Konfession. Art. 26.
have berovet sig selv Livet, fordi de mcerkede, at de ikke kunde gjore hine
Vedtcegter Fyldest, paa samme Tid, som de ikte fit hore noget Trsstens Ord
om Troens Retfærdighed og Naaden. Man ser, hvorledes og
andre Theologer samle hine Forstrifter og soge efter Formildelser til Lettelse
for Samvittighederne, og dog er det saa langt fra, at de derved tilfulde
befri Samvittighederne, at de undertiden tvertimod lcegge Snarer for dem.
Og i Skolerne og Prcedikenerne har man vceret faaledes optagen med at
samle hine Forstrifter, at man ikke har havt Tid til at rsre ved Skriften
og fremdrage den mere gavnlige Lcere om Troen, om Korset, om Haabet,
om de borgerlige Forholdes Vcerd, om Samvittighedernes Trsft i haarde
Anfegtelser. Derfor have Gerson og andre Theologer bitterlig klaget over,
at Kiv om disse Mennestebud har hindret dem fra at bestjceftige sig med en
bedre og nyttigere Lcere. Ogsaa Augustinus forbyder at befvcere Samvittig
hederne med deslige lagttagelser og paaminder viselig lanuarius om, at
han man vide, at saadanne Ting bsr iagttages, men dog som ligegyldige;
saaledes lyder nemlig hans Ord.
5. Man bsr derfor ikke dsmme om Vore, at de uden skjellig Grund eller
af Had til Vistoperne have rsrt ved denne Sag, hvilket Nogle falsteligen
mistcenke dem for. Det gjordes hsjlig fornsdent at advare Kirkerne om de
Vildfarelser, som havde rejst sig af hine misforstaaede Mennestebud. Thi
Evangeliet driver os til at indstjcerpe Menighederne Lceren om Naaden og
Retfærdigheden af Troen, hvilken dog ikke kan forstaaes, saafremt Folk tro
at kunne fortjene Naaden ved selvvalgte lagttagelser.
6. Derfor have de lcert, at vi ikke kunne fortjene Naaden eller blive
retfærdiggjorte ved lagttagelser af Mennestebud, hvorfor man ikke maa mene,
at disse lagttagelser ere en nsdvendig Gudsdyrkelse. De tilfsje Vidnesbyrd
af Skriften. Matth. 15 undstylder Christus Apostlerne, da de ikke havde
rettet sig efter en almindelig vedtagen Slik, som dog ikke syntes at angaa
noget i sig Utilladeligt, men en Middelting og at vcere beslcegtet med de i
Loven forestrevne Renselser, og siger sV. „De dyrke mig forgjceves
med Mennestebud/’ Han kroever altsaa ingen unyttig Dyrkelse. Og
lidt efter tilfsjer han: „Alt det, som indkommer i Munden, gjsr ikke Men
nesket urent." Ligeledes Rom. 14 „Guds Rige bestaar ikke i Mad
og Drikke," Kol. 2 „Ingen dsmme eder i Mad eller Drikke eller
i Henseende til Sabbath eller Hsjtid;" ligeledes sH. 20. „Dersom
I ere afdsde med Christus fra Verdens Bsrnelcerdom, hvi lade I eder som
de, der leve i Verden, befvcere med Anordninger: Rsr ikke, smag ikke,
tag ikke derpaa?" Ap. Gjern. 15 siger Peter: „Hvorfor friste I
Gud ved at lcegge et Aag paa Disciplenes Halse, som hverken vi eller vore
Fcedre have formanet at bcere? Men vi tro at blive salige ved vor Herres
Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de," Her forbyder Peter
at, befvcere Samvittighederne med flere Skikke, hvadenten de ere fra Moses
eller Andre. Og 1 Tim. 4 kaldes Forbudet mod Spiser Djcevles
Lcerdom, fordi det strider mod Evangeliet at anordne eller sve saadanne
Gjerninger i den Hensigt, derved at fortjene Naaden, eller fom om der ikke
kunde vcere Christendom til uden saadan Dyrkelse.
7. Her forekaste Modstanderne os, at vi, ligesom lovinicmus^)
i) Scmledes kaldtes i den senere Middelalder de Theologer, der fremstillede Ind»
begrebet (Fuiuma) af den christelige Lcere i en videnskabelig Form.
") lovinian, en romersk Munk i oet 4de Aarh., forkastede alle udvortes Gud
frygtighedsovelser som unyttige og stadelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
